Jan Kaspersen solo piano (DK)
Jan Kaspersen solo piano - Photo: Gorm Valentin

Foto: Gorm Valentin

Jan Kaspersen solo piano (DK)

Jan Kaspersen (p)


Jazz med mange farver på paletten

Pianisten og komponisten Jan Kaspersen (f.1948) er et højt respekteret navn i dansk jazz og har efter mere end 50 års arbejde med musik fået veteranstatus. Ikke mindst som pianist og improvisator (og som orkesterleder i store og små ensembler) har han markeret sig som en af dansk jazzmusiks sande originaler.

Kaspersens solokoncerter spænder fra intense balladefortolkninger til mere fabulerende og meditative forløb i et magtfuldt og autoritativt udtryk. Måske kaster han sig ud i improviserede forløb, der (forhåbentlig) kommer bag på såvel publikum som pianisten selv.

Han kan være svær at anbringe i én kategori. Der er mange farver på paletten. Han har gennem mere end 50 år arbejdet med musik inden for flere genrer, men har den improviserede jazz som udgangspunkt.

Jan Kaspersen har modtaget adskillige priser for sit arbejde, både som pianist og komponist. Han har en lang række udgivelser bag sig med egne kompositioner og musik hentet fra jazzens standardrepertoire (bl.a. Monk og Ellington ) og har desuden indspillet musik af Erik Satie. En udgivelse, der fik fornemme anmeldelser og stor udbredelse, hvilket gjorde ham kendt uden for jazzens rammer.

"Han synes at holde jazzhistorien i sine hænder." og "Denne musik er fyldt til randen med overbevisningens sjældne kraft." er anmeldercitater, der er med til at tegne billedet af en sjælden musiker.

___

Koncerten er en del af årets koncertrække i Aarhus Domkirke, der centrerer sig om jazzmusik med flygelet i centrum.

Tak til Juhl-Sørensen for sponsorering af flygel til koncerten.

 



Læs mere om Jan Kaspersen solo piano

Jan Kaspersen solo piano (DK)

Billetinfo

Entré 140 kr.

Studerende og unge under 25 år 110 kr. Børn til og med 12 år 50 kr. Billetter i forsalg og salg på døren fra kl. 16.30.

Aarhus Domkirke

Aarhus Domkirke
Store Torv
8000 Aarhus
https://aarhusdomkirke.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
https://jazzfest.dk
Co-Arrangør
Aarhus Domkirke
Jan Kaspersen solo piano (DK)

Billeder

Jan Kaspersen solo piano - Photo: Gorm ValentinFoto: Gorm Valentin

Video