AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
KALEIIDO feat. Rumpistol & Lars Vissing (DK) - Photo: Aarhus Jazz Orchestra

Photo: Aarhus Jazz Orchestra

KALEIIDO feat. Rumpistol & Lars Vissing (DK)

22:00

Anna Roemer (g), Cecilie Strange (sax), Rumpistol (machines), Lars Vissing (trp)

Improvisation og lydeksperimenter

Denne aften kan Musikhuset Swinger byde på en helt unik koncert med den danske instrumentalduo KALEIIDO.

Alt er improviseret, og KALEIIDO ændrer sig altid i tid, rum og sted. Dette gælder også deres line-up, som i denne omgang byder på et spændende samarbejde meld den elektroniske kunstner Rumpistol, med hvem bandet har samarbejdet med før på deres single OUTSIDE.

Med på scenen er også Aarhus Jazz Orchestras egen Lars Vissing, der aldrig er bange for at eksperimentere med effekter og lyd. Der er derfor lagt op til en utrolig spændende koncert.

KALEIIDO. Guitarist Anna Roemer og saxofonist Cecilie Strange er gået sammen om en fælles musikalsk vision — at skabe musik, der flytter sig i tid, rum og sted. Med afsæt i en stigende hype fra deres koncerter i 2019 udgav duoen det anmelderroste debutalbum VOYAGE i januar 2021. Med rødder i jazzen og traditionen omkring improvisation har de på albummet skabt en atmosfærisk og ambient sound, hvor instrumenterne på indfølt vis smyger sig om hinanden.

Duoens særegne stil har skabt begejstring hos publikum og ikke mindst hos anmeldere i ind- og udland. P8 Jazz har i særdeleshed omfavnet VOYAGE, der var udvalgt som Ugens Album ved udgivelsen. KALEIIDO var nomineret til Carl Prisen i kategorien Årets komponist inden for jazz og til Danish Music Awards Jazz i kategorien Årets Nye Navn. 

Rumpistol. For danske Rumpistol er søgen efter skønhed og nye lyde drivkraften for musikken. Hans udgivelser såvel som hans live-sæt spænder fra bløde neo-klassiske klaverstykker til basdrevet elektronisk musik. Rumpistol har opnået bred anerkendelse i både ind- og udland, og hans musik blev blandt andet brugt ved åbningsceremonien til De Paralympiske Lege i Rio 2016. I 2017 vandt han en Danish Music Award Jazz for albummet Masala med sit band Kalaha.

Lars Vissing. Den danske trompetist Lars Vissing er til daglig at finde som lead trompetist i Aarhus Jazz Orchestra. Lars har i de seneste årtier spillet i nogle af landets mest anderkendte jazzorkestre såsom DR Big Band og The Orchestra og er en særdeles anerkendt solist, komponist og arrangør. 

Om Musikhuset Swinger
Ridehuset Swinger flytter hjemmefra! – På grund af et stort byggeprojekt nær Ridehuset har Aarhus Jazz Orchestra udvidet sit samarbejde med Musikhuset Aarhus og glæder sig til at invitere publikum indenfor til det helt nye, og alligevel helt velkendte, Musikhuset Swinger.
 
13. - 16. juli kan jazzglade festivalgængere nyde fællesskab, mad og store musikalske oplevelser i Musikhusets foyer og i Musikhusparken – med fri entré til alle koncerter. Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde indenfor til Musikhuset Swinger.
 

Læs mere om KALEIIDO feat. Rumpistol & Lars Vissing


Arrangør
Aarhus Jazz Orchestra
30 24 06 62
Co-Arrangør
Musikhuset Aarhus
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C