AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Late Night Jazz Jam – Thorbjørn Stefansson (DK) - Photo: HeadQuarters

Photo: HeadQuarters

Late Night Jazz Jam – Thorbjørn Stefansson (DK)

23:00

Thorbjørn Stefansson (b), and many others

Deltag i jazzfestivalens traditionsrige frie musikalske leg

Ved jazzfestivalens natlige jamsessions mødes danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum.

Hver aften har sin egen jamvært, som vil byde musikere og publikum velkommen til at deltage i de musikalske løjer. Et kompetent hold musikere skyder festen i gang. Herefter starter jam’en.

Tag dit instrument under armen, eller “smør” din vokal, og tag del i den musikalske fejring. På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Denne aftens vært er bassist Thorbjørn Stefansson, som er opvokset i Aarhus, men siden 2019 har boet og studeret i Berlin. Efter at have færdiggjort gymnasiet og MGK i Aarhus tog han til Sverige og studerede Jazz på Skurups Folkhögskola. Derefter flyttede han til Tyskland for at studere på Jazz-institut Berlin, hvor han hurtigt blev en integreret del af jazzscenen. Siden har Thorbjørn Stefansson spillet med flere større tyske og internationale navne, og i 2021 modtog han JIB Jazz-prisen for fremragende solist.

 


Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C