AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Guided tour – På sporet af Aarhus-Jazzen 1 (DK) - Photo: Jørgen Nielsen

Photo: Jørgen Nielsen

Guided tour – På sporet af Aarhus-Jazzen 1 (DK)

13:00

100
Carl Ancher Pedersen (guide)

Den ”klassiske” jazzbyvandring

•  Hvornår og hvordan kom jazzen til Aarhus?
•  Hvor slog den sig ned, forplantede sig og forgrenede sig til et utal af genrer?
•  Hvor har den boet gennem de godt 100 år, siden den som "ung og vild" fandt vej til byen?
•  Hvad skete der, da byens undrende borgere og musikere første gang stiftede bekendtskab med jazzens kongeinstrument saxofonen?
•  Hvilke op- og nedture har Aarhusjazzen taget, og hvordan har den det i dag?
•  Hvilke danske og udenlandske jazzstjerner har gennem tiden funklet på den aarhusianske jazzhimmel?
•  Hvornår og hvordan fik Aarhus sin egen årlige jazzfestival?
– Og hvad kan jeg opleve på dette års udgave?

På denne vandretur får du svar på alt dette og meget mere.

Vi starter ved spejlbassinet foran Musikhuset, går street parade på strøget og fortsætter via torvene i det centrale Aarhus. Og vi slutter med at slingre ned ad Vestergade.

Undervejs vil du høre masser af jazzhistorie samt en række sjove anekdoter fra jazzens mangfoldige og farverige verden. 

Desuden vil du se en stribe af de legendariske spillesteder, hvor der er blevet lyttet og danset til jazz gennem årene – og hvoraf mange i dag er gemt og glemt, mens nye heldigvis er dukket op.

Kom og swing med på en jazzet byvandring – i den ”klassiske” udgave, hvor vi kommer godt rundt om Aarhus-jazzen gennem 100 år.

Din guide på turen er Carl Ancher Pedersen, der har et godt kendskab til både jazzen, Aarhus Jazz Festival og byen. Ud over at være redaktør på jazzfestivalens program er han guide for AarhusGuiderne.

 

Der gennemføres i alt tre byvandringer i jazzugen, alle på dansk:

Søndag 11. juli kl. 13.00-14.30 – den ”klassiske” jazzbyvandring

Onsdag 14. juli kl. 13.00-14.30 – jazzturen går til Godsbanen

Lørdag 17. juli kl. 13:00-14.30 – jazzturen går til Sydhavnen


Arrangør
Carl Ancher Pedersen
40 19 90 18
Co-Arrangør
Aarhus Jazz Festival
Billetinfo
50 kr. for børn under 18 år. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C