
Foto: ARoS Aarhus Kunstmuseum
Eline Engholm med Kwella & Friis (DK)
Eline Engholm (voc), Jens Christian (g), Peter Friis (b)
Jazz med den gode sang i centrum
Denne trio er med sin perfekte blanding af intens jazzvokal, smukt guitarspil og dybtfølt kontrabas garant for en god og stemningsmættet oplevelse. Musikken er med sit enkle lydbillede præget af intensitet og nærvær og appellerer til alle lyttere.
Den gode sang er i centrum – fremført på et musikalsk højt niveau, men med begge ben på jorden. Repertoiret er et bredt udvalg af sange fra jazzens standardrepertorie i både originale og nye arrangementer.
Eline Engholm er sanger og sangskriver i jazz- og countrygenren og bevæger sig ubesværet i begge verdener. Hun har allerede fået stor opmærksomhed med sit band Baby Did A Bad Thing.
Guitaristen Jens Christian Kwella har i 30 år været en af de bærende kræfter på den aarhusianske jazzscene og har udgivet syv anmelderroste album i eget navn. Han er ofte sangerindernes foretrukne akkompagnatør på grund af sit lydhøre og lyriske spil.
Peter Friis er en af de mest benyttede bassister i Aarhus og har spillet med Jesper Thilo, Finn Odderskov, Trio Before og mange andre.
Billetinfo
Entré 358 kr.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS Aarhus KunstmuseumAros Allé 2
8000 Aarhus
info@aros.dk
https://www.aros.dk/da/
Vis på Kort
Arrangør
ARoS Aarhus Kunstmuseum(+45) 87306600 / 51343247
https://www.aros.dk/da/