AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
J Ludvig III + Lueenas (DK) - Photo: Lueenas

Photo: Lueenas

J Ludvig III + Lueenas (DK)

20:00

150
J. Ludvig III: Jonathan Ludvigsen (voc, beats)
Lueenas: Maria Jagd (vio, pedals), Ida Duelund (b, pedals, minitaur, tanzmaus)

Spændende og udfordrende dobbeltkoncert

J Ludvig III. Få musikere tør at være så kompromisløst ærlige, som trommeslageren og produceren Jonathan Ludvigsen er på sit debutalbum Sadboy Fusion, som han udgav i november 2021 under solistnavnet J. Ludvig III.

Her er han trådt et skridt tilbage fra sit arbejde med den populære trio Athletic Progression og som musiker for Erika de Casier m.fl. Gennem hvad han selv beskriver som en dagbog over en turbulent toårig periode plaget af isolation og usikkerhed har han skabt et album, der i sin eksistentialisme berører ensomhed, familie, mental sundhed og død.

Gennem Ludvigsens ekvilibristiske performance, hvor du det ene øjeblik oplever ham synge duet med samples af sig selv til det andet, hvor han med sit band bryder ud i avantgardistisk beat music, hvor du mister grebet om, hvad der komponeret, og hvad der er improviseret, vil du opleve en kulmination i mødet mellem kompleksitet og intimitet. Bandet i sin utraditionelle formation fremstår som en invitation ned i en teatergrav, hvor musikanterne har taget hovedrollerne i et postdramatisk stykke.

Lueenas er en duo, der med violin, kontrabas, forstærkere og pedaler skaber voldsomme og poetiske lydlandskaber, som fortæller historier uden ord. Panoramisk og støjende musik med rødder i både klassisk minimalisme og improvisatorisk rockmusik.

Siden Lueenas blev dannet i 2019, har de udgivet en EP (gold records) og tre soundtracks (gold records) samt lavet musikken til en række dokumentar- og kortfilm (DR TV).

I december 2021 turnerede Lueenas med deres biografkoncert The Raid, og senest har de færdiggjort musikken til deres første spillefilm (i samarbejde med filminstruktøren Cecilie McNair og Nordisk Film). En film, som de nu er nomineret til en Robert for Årets score for.

I november 2022 udkom deres debutalbum Lueenas. Den første udgivelse uden en cinematisk ledsager, men som man selv kan skabe film til, hvis man lukker øjnene.

 


Læs mere om J Ludvig III + Lueenas


Læs mere om J Ludvig III + Lueenas


Læs mere om J Ludvig III + Lueenas


Arrangør
Radar
86 76 03 44
Billetinfo
Unummererede pladser. Alt billetkøb varetages af Radars billetpartner Yourticket. Vede evt. problemer med billetkøb bedes henvendelse rettes til dem. Onlinesalg af billetter slutter, når dørene åbner kl. 19:00. Hvis der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen. Entré 150 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C