AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Morten Haugshøj Group & The Street Doctors (DK) - Photo: VinDanmark

Photo: VinDanmark

Morten Haugshøj Group & The Street Doctors (DK)

20:00

125
Jesper Løvdal (sax), Morten Haugshøj (g), Simon Eskildsen (p), Thomas Sejthen (b), Espen Laub von Lillienskjold (drm)

Melodisk moderne jazz

Glæd dig til at høre nogle fremragende jazzmusikere med superb energi og virtuost samspil, når Morten Haugshøj Group & The Street Doctors gæster den flotte hal på VinDanmark, som er blevet et vidunderligt spillested.

Gruppen består af den fantastiske Jesper Løvdal på tenorsax, den forrygende Espen Laub von Liljenskjold på trommer, den vidunderlige Simon Eskildsen på klaver samt den smagfulde – og altid velspillende – Thomas Sejthen på bas.

Morten Haugshøj selv er en spændende og virtuos jazzguitarist og komponist fra Aarhus med internationalt udsyn. Han har indiskutabelt udviklet sig både teknisk og kunstnerisk i løbet af de senere år.

Morten Haugshøj Group & The Street Doctors spiller melodisk moderne jazz med vildskab fra New York krydret med stor inspiration fra beboppen, men også fra Nordens romantik og lyrik. Dette gør en koncert med orkesteret til en vedkommende, alsidig og intens oplevelse. Man kan ganske enkelt glæde sig til en række ørehængende numre, som ikke undslipper den indre mentale melodihorisont.

“For nylig inviterede Jazzselskabet Aarhus til koncert med Morten Haugshøj Group & The Street Doctors. Det blev en flot koncert afviklet i en varm og hyggelig atmosfære. Jazzselskabet har tidligere haft besøg af gruppen for nogle år siden, og det var tydeligt denne gang, at The Street Doctors havde raffineret deres udtryk: Samspillet var imponerende præcist, og de enkelte numre blev afleveret med overskud og spilleglæde."
Henrik Schultz-Pedersen, Jazzselskabet Aarhus.

"Det var i sandhed atter en musikalsk berigelse, da Morten Haugshøj Group for anden gang besøgte Sønderborg Jazzclub. Den fælles musikalske resonansbund blev til fulde udfoldet af musikerne hver især, men også i et særdeles stærkt samspil
og under en naturlig autoritet af kapelmesteren. Musikken var dynamisk og afbalanceret, og fik de musikalske kanter og hjørner i swing og med en god samt lydhør dialog med søndagens jazzpublikum.”
Carsten Nicolaisen, formand Sønderborg Jazz Club.

 


Læs mere om Morten Haugshøj Group & The Street Doctors


Arrangør
VinDanmark
91 25 25 31
Billetinfo
Entré 125 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C