AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Uffe Steen & Peter Vuust ((DK)) - Photo:

Photo:

Uffe Steen & Peter Vuust ((DK))

13:00

250
Uffe Steen (g), Peter Vuust (b)

Nyd sommeren og de jazzede toner fra to musikere i den absolutte jazzelite

Uffe Steen og Peter Vuust tilhører begge den danske jazzelite og optræder denne eftermiddag på Salling ROOFTOP som duo.

De vil spille en række melodiske og swingende numre, hvor musikken bevæger sig i grænselandet mellem blues og jazz. Tempoet vil indimellem være hæsblæsende og spillet ekvilibristisk, men der bliver også tid til smukke ballader.

Uffe Steen er en af de bedste og mest unikke guitarister. Han er kendt for en helt speciel og vild teknik, der skyldes, at han vender guitaren omvendt af alle andre. Han har i sin lange karriere spillet med et stort antal anerkendte jazz- og bluesnavne.

Uffe Steen er kendt for sit indfølte og medrivende spil, og har med sine CD'er med blandt andre Adam Nussbaum på trommer opnået internationa anerkendelse.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og er derudover en af landets mest benyttede sidemen. Han har spillet på mere end 90 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila.

Peter Vuust er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet seks album i eget navn, senest CD'en Leaves of Love featuring Lars Jansson (p), Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).

 

Om sommerjazzen på Salling ROOFTOP – ved Væksthuset
Sammen med koncerten får I serveret ROOFTOPs jazzmenu, der består af 2 stk. valgfrit smørrebrød*, 1 stk. valgfri drikkevare** samt 1 stk. af husets kage og en kop sort kaffe / te. Pris 250 kr. pr. person.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd jer at bestille bord allerede nu pr. mail til: nanna.mathilde.madsen@salling.dk.

Husk at angive, hvor mange personer I kommer, og hvilke stk. smørrebrød og drikkevarer, I ønsker.

*) Vælg mellem lun rødspættefilet med remoulade og agurkesalat, varmrøget laks, rørt med kapers og dild, hønsesalat med champignon, baconcrumble og syltede bøgehatte samt roastbeef med remoulade, agurkesalat og ristede løg.

** ) Vælg mellem følgende specialøl fra Carlsberg: Brooklyn Lager, Brooklyn Defender IPA, Brooklyn East IPA og Brooklyn Special Effects (alkoholfri).

 

Praktiske informationer
Koncerten foregår ved Væksthuset på Salling ROOFTOP. Når I ankommer til ROOFTOP, skal I gå til indgangen ved P-husets gangbro. Herfra vil I få anvist jeres faste pladser ved et bord. Der vil være betjening ved bordene og ikke i baren.

Afbud skal ske senest den 16. juli på ovenstående mailadresse.

 

Vi glæder os til at se jer på toppen!

 

 


Arrangør
Salling ROOFTOP
21 12 23 56
Billetinfo
Entréen er inkl. koncert og jazzmenu.
Begrænset antal pladser.
Bestil bord pr. mail til: nanna.mathilde.madsen@salling.dk Entré 250 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C