Beskrivelse

Hej Jazz (DK)

Morten Mosgaard (voc), Nikolaj Bugge (g), Maria Dybbro (a-sax), Jonathan Schou (t-sax), Frederik Sakham Lomborg (b), Frej Lesner (drm)

DMA-nominerede Hej Jazz er et festfyrværkeri af levende og legende jazzmusik for børn og deres familier

Hej Jazz spiller sange, historier og instrumentalnumre skrevet ud fra møder med børn. Musikkens fantasifulde væsen inspirerer børnene til improvisation og leg med både krop og stemme og inddrager børn og forældre i koncerten.

Under koncerten varierer orkesteret mellem sange, der lægger op til at lytte, lege eller danse. Det handler om at mærke jazzen, komme tæt på jazzen, høre jazzen og få lyst til selv at skabe den. Derfor afsluttes koncerterne altid med et frirum, jazzens frikvarter, hvor børnene kan lege med hinanden og med musikerne, røre ved guitaren, slå på trommerne eller gå på opdagelse i den mystiske saxofon.

Hej Jazz blev til som en del af det kunstpædagogiske udviklingsprojekt Jazzen på Genvisit skabt af Swinging Europe og musiker Morten Mosgaard. I projektet besøgte de seks jazzmusikere et væld af daginstitutioner, hvor de legede med, spillede for og lod sig inspirere af børnene. Ud fra disse besøg skrev bandet en række numre, som blev fundamentet for en efterfølgende turné. Erfaringerne fra turnéen og institutionsbesøgene er nu blevet samlet på udgivelsen Hej Jazz - Jazzen på Genvisit, og det hele kulminerede i slutningen af 2020 med en nominering til Danish Music Awards Jazz som årets børnejazzband.

 

Koncerten kan opleves til Ridehuset Swinger, der igen i år danner rammerne for store musikalske oplevelser og god stemning. Ridehuset Swinger arrangeres af Aarhus Jazz Orchestra. 

Info

17/07/2021 11:00 - 12:00


Fri entré
Hold dig opdateret på www.aarhusjazzorchestra.dk angående mulig billetreservation.



Arrangør

Aarhus Jazz Orchestra
(+45) 30 24 06 62
https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

Genre

For children
Media
  • Hej Jazz - Photo: Hej JazzFoto: Hej Jazz