Danish Youth Jazz Orchestra (DK)
Danish Youth Jazz Orchestra (DK) jazzlive reportage Læs Jazzlive blog
Danish Youth Jazz Orchestra (DK) foto galleri Fotos fra koncerten
Danish Youth Jazz Orchestra - Photo: Danish Youth Jazz OrchestraFoto: Danish Youth Jazz Orchestra

Danish Youth Jazz Orchestra (DK)

John Riddell (cond), Mads Lundh, Marius Bøwadt, Rasmus Kirkholt and Alberte Kvium (sax), Asta Barkmann, Peter Tramm, Liva Bajda and John Askjær (trp), Rune Lorenzen, Jakob Vinner, Benjamin Dammeyer and Anders Bernth (trb), Mads Riis (g), Alfred Lassen (p), Søren Juul (b), Sebastian Kinch (drm)


Ungt bigband spiller Brookmeyer

Oplev Danish Youth Jazz Orchestra i topform, når de begiver sig ud i et repertoire af den legendariske bigbandkomponist og -arrangør Bob Brookmeyer.

Bob Brookmeyer er blandt andet kendt for sit arbejde med The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, hvor han både fungerede som basunist, komponist og arrangør. Han har været chefdirigent for Danmarks Radios Bigband, og hans barnebrydende nykomponerede udgivelser med New Art Orchestra i 00'erne har resulteret i ni Grammy-nomineringer.

Der er altså god grund til at glæde sig til at opleve Danish Youth Jazz Orchestra til Ridehuset Swinger

Danish Youth Jazz Orchestra er et eliteungdomsbigband bestående af regionens spirende talenter, der er på vej frem i det danske jazzmiljø. Orkesteret fungerer både som et fast bigband og som talentudviklingsbase, hvor der bliver givet plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle. 

Aarhus Musikskole og MGK, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Jazz Orchestra har i samarbejde etableret Danish Youth Jazz Orchestra som en ny talentudviklingsbase for unge jazzmusikere i Region Midtjylland. Orkesteret har til formål at skabe større interesse for jazzmusikken blandt unge og videreudvikle de jazztalenter, som i forvejen er interesseret i bigbandmusikken. Denne katalysator for unge musikere giver en enestående mulighed for at prøve kræfter med bigbandmusik på højt niveau.

Danish Youth Jazz Orchestra ledes og dirigeres af trommeslager, komponist, arrangør og dirigent John Riddell (f. 1995). Trods sin unge alder har Riddell allerede sat sit spor på den danske jazzscene og har, som udpræget bigbandtrommeslager, spillet med flere forskellige orkestre og nationale såvel som internationale solister. 

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole og er en del af Jazzfabrikken – et treårigt regionalt udviklingsprojekt, der bidrager til at styrke den musikalske fødekæde og talentudvikling inden for rytmisk musik. 

 

Koncerten kan opleves til Ridehuset Swinger, der igen i år danner rammerne for store musikalske oplevelser og god stemning. Ridehuset Swinger arrangeres af Aarhus Jazz Orchestra.



dyjo.dk/

Danish Youth Jazz Orchestra (DK)

Billetinfo

Entré 50 kr.

Børn under 12 år 25 kr. Billetprisen er inkl. en øl, vand eller et glas vin, som du henter i baren på Officerspladsen, inden du går ind i Ridehuset, samt en nummeret plads til koncerten. Begrænset antal billetter. Køb billet sammen med dem, du skal høre koncerten med, da der ellers automatisk placeres en tom stol mellem jer pga. Covid-19-retningslinjer.

Ridehuset

Ridehuset
Vester Allé 1
8000 Aarhus
info@ajazz.dk
https://ridehuset.aarhus.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Orchestra
(+45) 30 24 06 62
https://www.aarhusjazzorchestra.dk/
Danish Youth Jazz Orchestra (DK)

Billeder

Danish Youth Jazz Orchestra - Photo: Danish Youth Jazz OrchestraFoto: Danish Youth Jazz Orchestra

Video