Beskrivelse

Uffe Steen Trio (DK)

Uffe Steen (g), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)

Triojazz med guitarist i særklasse

Uffe Steen er en af vores bedste og mest unikke guitarister. Han er kendt for en helt speciel og vild teknik, der hænger sammen med, at han vender guitaren omvendt af alle andre. Uffe Steen har i sin lange karriere spillet med et stort antal anerkendte jazz- og bluesnavne. Han er kendt for sit indfølte og medrivende spil og har med sine CD'er med blandt andre Adam Nussbaum på trommer opnået international anerkendelse.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og er derudover en af landets mest benyttede sidemen. Han har spillet på mere end 90 plader og med adskillige internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet seks album i eget navn, senest CD'en Leaves of Love featuring Lars Jansson (p), Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).

Mikkel Vuust er søn af Peter Vuust, og er med sin unge alder en af de helt store talenter på den danske jazzscene.

 

Info
Media
  • Uffe Steen Trio - Photo: Tir Na NógFoto: Tir Na Nóg