Sebastian Zawadzki Trio (PL/DK/IT)


Beskrivelse

Sebastian Zawadzki Trio (PL/DK/IT)

Sebastian Zawadzki (p), Niels Wilhelm Knudsen (b), Bruno Tagliasacchi Masia (drm)

Mellem moderne kompositionsmusik og nordisk jazz

Sebastian Zawadzki Trio er albumaktuel med cd'en Better Light. Arbejdet med albummet har været en spændende og udviklende rejse for de tre musikere, der alle er kommet transformeret igennem processen med at komponere, arrangere og tilegne sig musikken.

Trioens musik befinder sig et sted mellem moderne kompositionsmusik og nordisk jazz. Stramt komponerede passager og åbne improviserede afsnit afløser hinanden i et melodisk og melankolsk udtryk. Musikken er delvis skrevet af Sebastian Zawadzki og delvis improviseret frem i fællesskab.

De tre musikere har ualmindelig god indbyrdes kemi og lydhørhed samt et højt teknisk niveau, hvilket har medvirket til at gøre deres koncerter og indspilningen af debutalbummet spændende, levende og vedkommende.

www.facebook.com/SebastianZawadzkiTrio

Info
Media
  • Sebastian Zawadzki Trio - Photo: HantwerkFoto: Hantwerk