Beskrivelse

Gorm Askjær Secret Safari (DK)

Kasper Tranberg (trp), Christian Vuust (sax, cl), Gorm Askjær (g, bj), Thomas Sejthen (b), Morten Nottelman (drm)

En rejse i det nære – for jazzkvintet

Gorm Askjær Secret Safari består af en buket fantastiske og forskellige musikere i et orkester, der båder rummer det traditionelle og det moderne, det melodiske og det klangundersøgende, det swingende og det svævende. Bandet spiller originale kompositioner for jazzkvintet med et frisk og personligt bud på jazz i det 21. århundrede. Der inddrages diverse andre indflydelser som country, surfrock og klassisk musik.

Koncerten markerer releasen af bandets debutalbum, First Movement, hvor lytteren inviteres på en rejse i det nære - en hemmelig safaritur, ikke til Afrikas savanne, men til Vesterhavets bølgeskvulp ved Cold Hawaii, forbi tre fantastiske fantasidanse og det, der lurer under verandaen, til en tur ind i de første 16 takter af en Brahms-symfoni. Inspirationen i det nære er særlig vigtig i en tid, hvor coronaepidemien har tvunget os alle til at sætte farten ned, ikke rejse ud, men blive hvor vi er. Her må vi åbne sanserne for alt det, der findes lige foran os – der, hvor vi altid har været.

Kasper Tranberg har igennem mange år har markeret sig som en af de fremmeste jazztrompetister og improvisatorer i landet. Han har har spillet med gud og hver mand i ind og udland - blandt andre Marc Ducret, Hugo Rasmussen, Yousef Lateef og Savage Rose.

Christian Vuust har spillet kongeriget tyndt med sin bløde og swingende saxofon, blant andet med Pauseland, Den Danske Salmeduo og i et rost duosamarbejde med den amerikanske pianist Aaron Parks.

Rytmegruppen består af guitarist og komponist Gorm Askjær, kontrabassist Thomas Sejthen (Indra, Uffe Steen Trio) og trommeslager Morten Nottelman.

www.gormaskjaer.dk

www.facebook.com/gormaskjaermusic

Info

11/07/2021 13:00 - 15:00


Entré Kr. 80
Billetter sælges kun i forsalg. Dørsalg fra kl. 12.00 på egen mobil. Coronapas eller gyldig Covid-19 test skal forevises. Covid-19 restriktioner overholdes. Begrænset antal pladser.

Køb billet

Koncertsted

Den hængende have - FO-Byen
Frederiksgade 78 C
8000 Aarhus C
gyngen@gyngen.dk
http://gyngen.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Gyngen
(+45) 41 85 40 12
http://gyngen.dk/

Genre

Mainstream/Swing
Rock/Pop/Jazz
Media
  • Gorm Askjær Secret Safari - Photo: Hreinn GudlaugssonFoto: Hreinn Gudlaugsson




Nyheder

JazzLIVE JazzLIVE

Aarhus Jazz Festival JazzLive

Aarhus Jazz Festival

JazzLive