TipToe BigBand & Fredrik Lundin (DK)
TipToe BigBand & Fredrik Lundin - Photo: TipToe BigBand & Fredrik Lundin

Foto: TipToe BigBand & Fredrik Lundin

TipToe BigBand & Fredrik Lundin (DK)

Torben Sminge (cond), Fredrik Lundin (sax), Morten Øberg (a-sax, s-sax, cl, fl, picc), Guy Moscoso (a-sax, cl, fl), Finn Henriksen (t-sax, cl, fl), Hans Mydtskov (t-sax, s-sax, cl, b-cl), Ole Visby (sax, cl), Søren Phille Bærbak (trp, flh), Thomasz Dabrowski (trp, flh), Jakob Holdensen (trp, flh), H.C. Erbs (trp, flh), Stefan Ringive (trb, flb), Mikkel Aagaard (trb), Anders Ringgaard (trb, acc), John Kristensen (trb), Makiko Hirabayashi (p, key), Morten Nordal (g), Kasper Tagel (b), Chano Olskær (drm)


It Takes All Kinds (To Make a World) ... 
 
Oplev It Takes All Kinds (To Make a World) til Musikhuset Swinger – et samarbejde mellem TipToe BigBand og saxofonisten, komponisten og arrangøren Fredrik Lundin.

I titelnummeret til det nyindspillede album – en hyldest til diversitet, biologisk såvel som human – bliver elskovssangen fra den sidste overlevende hawaiianske Kaua'i'o'o-fugl til storladen desperat musik for hele orkesteret og dets solister.

Som kontrast inviterer orkesterets basklarinetist os i Walk With Me, My Friend på en lang, kontemplativ vandretur gennem et (for det meste) fredfyldt sensommerlandskab af rislende åløb, fuglefløjt, insektsummen og vind i græs og blade.

Der er også musik til imaginære sort/hvide polske film fra 60’erne og til Mervyn Peaks forunderligt dystre romantrilogi Gormenghast. Der er et hiphop-influeret klima-call to arms og en køn og behagelig koral, der vender vrangen ud på sig selv og viser sit sande, mørkt farvede indre. Der er sære instrumenter, man meget sjældent møder i bigbandsammenhæng som kontrabasklarinet, trækharmonika, flugabone og dobro, el-saxofon og synthesizers.

Dette er meget langt fra traditionel big bandmusik. Det er et bud på en ny og anderledes musik for stort orkester, hvor man kan risikere at møde det ukendte i det kendtes forklædning.

Fredrik Lundin er en af Danmarks mest anerkendte saxofonister. Siden sin debut i 1981 har han spillet og indspillet med en lang række danske og internationale musikere inden for især jazzmusik.

Det er i alt blevet til 14 album som kapelmester, alle med egen musik, heraf pladerne Choose Your Boots (2001) og Belly-up (2004) med Fredrik Lundin Overdrive. Begge blev tildelt Danish Music Award for Årets Jazzudgivelse.

For pladen 5 Go Adventuring Again, der blev kåret til årets album i 2018 af Jazz Special, modtog han en Danish Music Award som årets komponist samt Carl Prisen i 2018. 
 
I 2020 modtog han, sammen med Marilyn Mazur og Kasper Bai, en DMA for Årets Jazzudgivelse for albummet Maluba Orchestra.
 
Fredrik Lundin har inden for de seneste år ledet orkestrene Offpiste Gurus og 5 Go Adventuring Again. Sammen med Marilyn Mazur og Kasper Bai leder han ensemblet Maluba Orchestra og bandet Tone of Voice Orchestra sammen med Trinelise Væring. 
 
TipToe BigBand er Fyns professionelle bigband med base i Odense. Bandet har eksisteret siden 1994, er en aktiv del af den danske, professionelle bigbandscene og tæller nogle af de bedste musikere, komponister og arrangører med tilknytning til det fynske musikmiljø. 
 
TipBoe BigBands vision er at udfordre bigbandformatet ved konstant at søge kunstneriske udfordringer i forskellige musikalske udtryk samt at forny den store orkesterlyd gennem kreative musikalske samarbejder, som rækker ud over bigbandtraditionen. Således har bandet både udgivet elektronisk baseret musik og musik for klassisk slagtøj, spillet koncerter med Odense Symfoniorkester, klassisk kor og en lang række solister fra forskellige musikalske miljøer. Foruden en lang række koncerter involverer TipToe BigBand også det musikalske vækstlag på og omkring Fyn gennem forskellige pædagogiske projekter.
 
Musikerne, den musikalske leder Torben Sminge og den faste række af musikalske arrangørers dedikation har været den røde tråd i alle projekter, som medvirker til et nærværende, personligt og udadvendt udtryk. Orkesteret har således spillet sammen med navne som Stacey Kent, Richard Bona, Lars Jansson, Anders Blichfeldt, Odense Symfoniorkester, Dick Oatts, Tobias Trier, Steffen Brandt, Lars Møller og Helle Hansen. Desuden har de lavet projekter i samarbejde med blandt andet Odense Internationale filmfestival (OFF) og Jam Days.
 
Om Musikhuset Swinger
“Ridehuset Swinger” flytter hjemmefra! – På grund af et stort byggeprojekt nær Ridehuset har Aarhus Jazz Orchestra udvidet sit samarbejde med Musikhuset Aarhus og glæder sig til at invitere publikum indenfor til det helt nye, og alligevel helt velkendte, “Musikhuset Swinger”.
 
13. - 16. juli kan jazzglade festivalgængere nyde fællesskab, mad og store musikalske oplevelser i Musikhusets foyer og i Musikhusparken – med fri entré til alle koncerter. Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde indenfor til Musikhuset Swinger.
 

Læs mere om TipToe BigBand & Fredrik Lundin

Læs mere om TipToe BigBand & Fredrik Lundin

TipToe BigBand & Fredrik Lundin (DK)

Billetinfo

Fri entré

Musikhuset Aarhus

Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus
billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk
https://musikhusetaarhus.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Orchestra
(+45) 30 24 06 62
https://www.aarhusjazzorchestra.dk/
Co-Arrangør
Musikhuset Aarhus
TipToe BigBand & Fredrik Lundin (DK)

Billeder

TipToe BigBand & Fredrik Lundin - Photo: TipToe BigBand & Fredrik LundinFoto: TipToe BigBand & Fredrik Lundin

Video