


Foto: Peter Vintergaard
Rottejazz (DK)
Rasmus Theisen (g), Asbjørn Elle (b), Magnus Krag (drm, perc)
Uhøjtideligt og vildtvoksende
Rottejazz er et atypisk jazzband med oldschool opsætning.
Igennem mere end et årti har de tre unge molboer udviklet en mosaisk musikstil, der trækker inspiration i folkemusikken fra både Andalusien, Rumænien og Sverige, fra Django Reinhardt til Paco De Lucia til Ali Farka Touré.
Rottejazz spiller med egne ord både til ”loppemarkeder, motorsport og bryllupper”, men var i 2020 opvarmnings-act på Velvet Volumes landsturné og optræder også på konventionelle spillesteder.
De tre barndomsvenner arbejder til daglig som henholdsvis komponist, tækker og romanforfatter, og mødes stadig i øvelokalet i den samme gamle stald på Mols (hvor rotterne bor).
Man vil opleve en varm kontakt mellem musikerne, der gradbøjer instrumenterne til det yderste, og iblander ingredienser af swing og latinrytmer. En koncert med Rottejazz er på én gang en alternativ udtryksform og en let tilgængelig jazzoplevelse.
Billetinfo
Fri entré
Zanders Bar
Zanders BarKlostertorvet 5
8000 Aarhus C
info@detbarzanders.dk
https://www.detbarzanders.dk/
Vis på Kort
Arrangør
Zanders Bar(+45) 28 74 59 06