Mathias Heise (DK)
Mathias Heise - Photo: Tir Na Nóg

Foto: Tir Na Nóg

Mathias Heise (DK)

Mathias Heise (hca), Nikolaj Hess (p), Jens Skou Olsen (b), Mikkel Vuust (drm)


Mundharpeekvilibrist med kompetent trio i ryggen

Mathias Heise er en virtuos på sin mundharpe og blev i 2013 som kun 20-årig udnævnt til verdensmester i kromatisk mundharpe. I 2012 dannede han Mathias Heise Quadrillion, der sammen har formået at skabe et anderledes, unikt og meget personligt nutidigt udtryk, ved at kombinere jazzens harmonier og improvisation med rock- og funkmusikkens hårdtslående rytmer. Han spillede desuden sammen med den verdenskendte komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre til dennes sidste offentlige koncerter i 2018 og 2019. Mathias har udgivet tre album i eget navn.

Nikolaj Hess er en af de flittigst brugte pianister i både danske og internationale sammenhænge. Han har blandt andet udgivet Nikolaj Hess Micro Chapters og Nikolaj Hess Rhapsody, vundet DMA-prisen 2014 for årets jazzudgivelse Music for Mum and Dad med 3xHess og spillet sin egen musik i Lars Von Triers film Melancholia.

Desuden har han været særdeles aktiv på plade -og koncertfronten med Nikolaj Hess Trio, Hessismore, Hess/Skou samt Caroline Henderson og har desuden spillet med navne som Lee Konitz, Benny Golson og Etta Cameron.

Jens Skou Olsen er en dansk kontrabassist, komponist og forfatter. Han er kendt for at udforske kreativitet, bevidsthed og ledelse, er professionel udøvende kunstner med en omfattende international kompositions- og turnévirksomhed og virker som docent i de kunstneriske hovedfag ved Rytmisk Musikkonservatorium i København. Han har bl.a. spillet med kunstnere som Lee Konitz, Chris Cheek, Etta Cameron, Hank Jones samt Marie Bergman og har medvirket på en lang række cd’er.

Mikkel Vuust er en af landets mest talentfulde unge trommeslagere, som sin unge alder til trods har spillet med navne som Jakob Fisher, Uffe Steen, Henrik Gunde og Sinne Eeg. Han studerer lige nu på Manhattan School of Music i New York, og er CD-aktuel med albummet Further To Fly sammen med 5 x Vuust.

 


Mathias Heise (DK)

Billetinfo

Entré 125 kr.

Tir na NÓg

Tir na NÓg
Frederiksgade 40
8000 Aarhus
andreas@tirnanog.dk
https://www.tirnanog.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Tir na NÓg
(+45) 86 19 19 10
http://www.tirnanog.dk/
Mathias Heise (DK)

Billeder

Mathias Heise - Photo: Tir Na NógFoto: Tir Na Nóg

Video