
Foto: Café Støj
Uffe Steen Trio (DK)
Uffe Steen (g), Thomas Sejthen (b), Jesper bo Knudsen (drm)
I grænselandet mellem blues og jazz
Gruppens medrivende sammenspil bygger på varierede og iørefaldende melodier. Der bliver spillet original musik i grænselandet mellem blues og jazz, og ikke to koncerter er ens.
Uffe Steen har i sin lange karriere spillet med et stort antal anerkendte jazz- og bluesnavne. Han er kendt for sit dybt personlige spil og har på grund af sin unikke teknik og indfølte og medrivende spil opnået international anerkendelse.
Thomas Sejthen er den bundsolide klippe i trioens musikalske malstrøm, og som bonus leverer han et spændende og anderledes solistisk modspil til guitaren.
Jesper Bo Knudsen er klangekvilibristen, der med sine trommer får musikken til at strømme og smelte sammen. Jesper Bo Knudsen lægger sig inciterende bag solisten og er klar lige der, hvor det hele eksploderer.
Gruppen har udgivet to album, Retroscope og Twangz.
Billetinfo
Entré 250 kr.
Café Støj
Café StøjJægergårdsgade 150
8000 Aarhus
https://cafestoj.dk/
Vis på Kort
Arrangør
Café Støj(+45) 22 11 70 31