AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Peter Marott Trio (DK) - Photo: Café Smagløs

Photo: Café Smagløs

Peter Marott Trio (DK)

12:00

Peter Marott (trp), Mark Chemnitz (keys), Oliver McEwan (b)

Ny musik med respekt for gamle traditioner

Allerede som 19-årig blev Peter Marott som den yngste nogen sinde medlem af den legendariske pianist og arrangør Niels Jørgen Steens bigband, hvilket førte til utallige samarbejder med nogle af de bedste bigbands i Danmark, deriblandt Tivoli Big Band og DR Big Band.

Peter Marott har altid haft forkærlighed for New Orleans-musikken i alle dens former og har formået at bringe de gamle traditioner ind i den moderne musik. Det fik han i 2011 den prestigefyldte Palæ Bar-pris for.

Han bevæger sig frit mellem genrer som hiphop, tango, electronica, brazil og pop, og har blandt andet arbejdet med den danske hiphop-pioner MC Einar, elektronica-kunstneren Mike Sheridan, Lars H.U.G samt den Los Angeles-baserede sanger og producer Georgia Muldrow. Han har også medvirket i en lang række teaterforestillinger, blandt andet i Tivoli (Dirch 2016, Spamalot 2017) samt på det Kongelige Teater (Cabaret 2015, Come Fly Away 2020).

Som kapelmester har Peter Marott stået i spidsen for utallige grupper, deriblandt det tidligere husorkester på Copenhagen Jazzhouse, Swinghouse Orchestra, samt egen kvartet. Ud over at arrangere / komponere og være en travl live-musiker har han indspillet to soloalbum samt medvirket på over 70 album.

Blandt de mange udgivelser kan nævnes When My Dreamboat Comes Home (Peter Marott), Ms. One (Georgia Muldrow), Wall Of Books (Mika Vandborg) , Phasewide Exitsigns (Martin Hall), Ved første øjekast (Mike Sheridan), X-tra Large (Pasborgs Odessa 5) og Find mig her (Per Vers).

 


Arrangør
Café Smagløs
42 51 25 50
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C