Gunde On Garner (DK)
Gunde On Garner - Photo: Dokk1

Foto: Dokk1

Gunde On Garner (DK)

Henrik Gunde (p), Nicolas Kock (b, Karsten Bagge (drm)


Som hvis Garner havde været der selv ... 

Errol Garner, den store amerikanske jazzpianist og melodifortolker af guds nåde, ville være fyldt 100 år i 2021.

Gunde On Garner har eksisteret siden 1995, og trioens dedikerede mål er at spille i Garners ånd, men med egne arrangementer af både danske og udenlandske sange.

Med afsæt i den gode melodi uden hensyn til, om den kommer fra jazzen, rocken eller poppens verden, nærmer Gunde On Garner sig et udtryk, mesteren selv kunne have haft, hvis han havde levet i dag. Og dog har de med Henrik Gunde, en af landets travleste jazzmusikere, i spidsen i høj grad også deres eget bud på tingene, båret frem af Nicolas Kock og Karsten Bagges kreative, swingende og energifyldte spil.

I anledning af 100-året for Garners fødsel optræder Gunde On Garner her med et særligt jubilæumsshow, der både hylder Garners karakteristiske swing og stil og samtidig overrasker med valget af sange og en udadvendt spilleglæde, der hver gang lader musikken komme et nyt sted hen.

Gunde On Garner har lavet tre feel good-albums på STUNT Records: Songs that could have been played by Erroll Garner – if he had only known them... (2007), GOG Plays Bent Fabric (2009), Live at Jazzcup (2011).

Henrik Gunde. Siden 2004 fastansat pianist i DR Big Band. Passer ind i snart sagt alle formater og stilarter og er en meget benyttet sideman af forskellige kunstnere som Jan Harbeck, Erik Grip, Helle Hansen, Janne Mark og Katrine Madsen m.fl. Udgav i 2012 sit hidtil eneste album i eget navn, NOW!  Spiller desuden fast med Tivoli Bigband. Modtager af Ben Webster Prisen 2018 samt Palæ Bar Jazzprisen 2015.

Nicolas Kock. Bassist i forskellige sammenhænge, bl.a. sin egen kvintet og Jazz Cats. Har siden 1990 været primus motor for undervisningen af unge talentfulde musikere på Vestjysk Musikkonservatorium og Kulturskolen/MGK i Esbjerg. Har ligeledes i mange år brugt sin store praktiske musikalske erfaring og teoretisk/historiske viden til at etablere en lang række hyldestkoncerter til nogle af jazzens mange store navne med Temaaftener om bl.a. Clark Terry, Oscar Peterson, Gerry Mulligan og Count Basie.

Karsten Bagge. Trommeslager, der i de seneste to årtier har været fast samarbejdspartner med bl.a. Thomas Clausen, Jørgen Emborg, Bob Rockwell og Schackmates. Har gennem tiderne også optrådt med DR Big Band, Tivoli Bigband, Klüvers Bigband samt Monday Night Bigband, Malmö. Har desuden udgivet to album som bandleader: KB Project Enfant Terrific (2010) og Trio Unity Current(2012), sidstnævnte med de to amerikanske verdensstjerner Kevin Hays (p) og Scott Colley (b).

 



Gunde On Garner (DK)

Billetinfo

Entré 150 kr.

Forsalget starter 1. maj.

Dokk1

Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus
jeski@aarhus.dk
https://dokk1.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Dokk1
(+45) 41 85 66 37
www.dokk1.dk
Co-Arrangør
Aarhus Jazzfestival
Gunde On Garner (DK)

Billeder

Gunde On Garner - Photo: Dokk1 Foto: Dokk1

Video