AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Hundborg JAZZUP (DK) - Photo: fairbar

Photo: fairbar

Hundborg JAZZUP (DK)

15:30

Henriette Hundborg (voc), Henriks Bak (g), Stig Andersen (b), Eric Østergaard (drm)

Smagen af sommerjazz

Hundborg JAZZUP er smagen af sommerjazz i dine ører. I indlevende fortolkninger leverer bandet smukke, klassiske standarder og levende latin-numre med nedslag i det nyklassiske. 

Jazzballader, bossa, vals og samba strømmer fra scenen som kølvandet fra en båd i klart vejr. Du får sand mellem tæerne, bliver badet i storbyens solskin og stjerneskær og har udsigt til Corcovado. Henriette synger med glæde og leg i stemmen og er kun ude på én ting: at glæden og inderligheden i musikken smitter af på de ører, der lytter.   

JAZZUP består af Eric Østergaard på trommer, inspireret af brasilianske David Cadogans latin percussion. Han akkompagneres af Stig Andersens afdæmpede, men intense kontrabas, forfinet gennem årrækker i diverse jazz- og latinensembler (Trio de Vacances og  La Neige Noir). Sammen lægger de to solide fundamenter under Henriks Baks melodiøse guitar.

Henrik Bak har en baggrund udi blues (Mudbugs) og verdensrock (The Sexican), og kærlighedsforholdet til guitaren har nu også forplantet sig til jazzgenren.

Sammen væver de et komplekst og stilfuldt lydbillede med Henriette Hundborgs karismatiske, mørke vokal i centrum. 

 


Læs mere om Hundborg JAZZUP


Læs mere om Hundborg JAZZUP


Arrangør
fairbar
60 19 94 77
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C