Knudsen/Fischer/Haugshøj (DK)
Knudsen/Fischer/Haugshøj - Photo: Aarhus Jazz Festival

Foto: Aarhus Jazz Festival

Knudsen/Fischer/Haugshøj
(DK)

Morten Haugshøj (g), Kenneth Dahl Knudsen (b), Matias Fischer (drm)


Intens, nærværende og forrygende jazz

Den virtuose guitarist Morten Haugshøj har til Aarhus Jazz Festival samlet en forrygende trio bestående af to sublime musikere fra den nordjyske jazzhovedstad Aalborg – den prisvindende bassist og komponist Kenneth Dahl Knudsen og den talentfulde trommeslager Matias Fischer, som begge har international erfaring og har turneret Europa rundt med flere projekter og bands.

Man kan kun opfordre publikum til at holde øje med de to nordjyske musikere, hvor især Kenneth Dahl Knudsen allerede har sat et markant og indiskutabelt præg på dansk jazz, både som komponist og bassist, men også som arrangør og entreprenør.

Til koncerten vil trioen "on the fly" spille originalkompositioner af især Haugshøj, men alle bidrager med originalmusik. Der bliver suppleret med enkelte jazzstandarder, som musikerne elsker at spille, og som de hiver og slider i for at se, hvor meget dejen kan æltes, så nye former skabes, uden at den falder fra hinanden.

Oplev en koncert med fremragende musikere, hver med deres kunstneriske profil, der leger, lytter og koncentrerer sig og forhåbentlig får skabt en intens, nærværende og forrygende koncertoplevelse.

 


Knudsen/Fischer/Haugshøj (DK)
Knudsen/Fischer/Haugshøj (DK)

Billeder

Knudsen/Fischer/Haugshøj - Photo: Aarhus Jazz FestivalFoto: Aarhus Jazz Festival
Knudsen/Fischer/Haugshøj - Photo: HantwerkFoto: Hantwerk
Knudsen/Fischer/Haugshøj - Photo: HantwerkFoto: Hantwerk

Video