13. - 20. juli 2024
Bob og de andre helte
19/7/2020 |
Forfatter: Carl Ancher Pedersen | Fotograf: Albert O. Meier
Kira Skov & Peter Vuust Trio, Musikhuset Aarhus, 18/07 20:00
Kira Skov satte et overbevisende og gribende punktum for Sommerjazzen i Musikhuset
Der var kærlighed og glæde – sorg og smerte – levet liv – i tekster og i fremførelse. Der var indfølelse, vellyd, gåsehud og fortjent stående bifald. Det var essensen af min oplevelsen af gårsdagens koncert i Musikhuset. Så er det sagt, før vi dykker nærmere ned i detaljerne.
Kira Skov, tidligere i den vokale front for rockkgruppen Kira & the Kindred Spirits, stod i 2011 med albummet Memories Of Days Gone for et særdeles vellykket og anmelderrost cross-over til jazzen. Siden har hun med succes optrådt live i mange jazzsammenhænge, bl.a. under tidligere udgaver af Aarhus Jazz Festival.
Derfor var det ikke så overraskende at se Kira Skov på Musikhusets Foyerscene, bakket op af en "klassisk" jazztrio med ingen ringere end Nikolaj Hess (piano), Peter Vuust (bas) og Jakob Høyer (trommer), til hendes angiveligt første koncert efter corona-nedlukningen.
Mere overraskende var det måske, at hun lagde ud med et fint fortolket Bob Dylan-nummer, Sign On The Window. Et udtryk for, at den alsidige og særdeles produktive sangerinde ikke bare er gået fra én genrebås til en anden, men tværtimod har bevæget sig ubesværet i varieret musikalsk landskab bestående af bl.a. rock, jazz og pop og electronica.
Det skal da også hurtigt vise sig, at den røde tråd gennem koncerten ikke er jazz som sådan, men snarere en hyldest til mange af de musikalske helte, der har inspireret og været et forbillede for Kira.
Nok er der adskillige numre i den jazzede ende af skalaen – som I'll Be Seeing You, Good Morning Heartache, The Man I Love og Four Women, som hhv. Billie Holiday og Nina Simone gjorde kendte, og som er at finde på førnævnte 2011-album, men undervejs bliver også Janis Joplin hyldet med en udgave af Kris Kristoffersons Me and Bobby McGhee, Van Morrison med The Way Young Lovers Do og Leonard Cohen med Famous Blue Raincoat.
Men det er Bob (Dylan), der i Kiras fortolkning får lov til både at indlede og (næsten) afrunde koncerten, og det er også Bob, der får de fleste ord med på vejen. Mod sættets slutning får vi en indfølt fortolkning af Dylans gudesmukke kærlighedssang Make You Feel My Love (fra Time Out Of Mind, 1997), og før andet ekstranummer spørger Kira, om vi har hørt Bobs seneste album Rough and Rowdy Ways. Det er vi en del, der har – og Kira sætter følgende ord på det, citeret efter bedste evne: "Det er en fantastisk plade, og jeg er meget rørt over teksterne. Utroligt, at en mand, der er dobbelt så gammel som mig, kan blive ved med at skrive tekster, som rammer så præcist ind i mit liv og mine tanker."
Hun og pianist Nikolaj Hess har i bilen på vejen lyttet til pladen og især til nummeret I Contain Multitudes. Nu fremfører de – bakket op af de to garvede medmusikere – nummeret for første gang. Og vi er også rørt og berørt.
Det har vi egentlig været det meste af aftenen, men det nåede et foreløbig højdepunkt under første ekstranummer, hvor Kira hylder helten og inspiratoren over dem – hendes mand, bassist og komponist Nikolaj Munch-Hansen, der døde i en alt for ung alder for godt tre år siden. Hans sidste udgivelser var albummet Det Fllimrende Lys Over Brabrand Sø med tekster af Aarhus-digteren Peter Laugesen. Fra det får vi nummeret Symfoni med den fantastiske linje: Fuglene synger små dumme sange om ingenting i hele verden ... .
Men vi har lige overværet en koncert med alt andet end dumme sange – og om det allervigtigste i hele verden: kærlighed og glæde – sorg og smerte – levet liv i alle dets facetter.
Der har været optræk til gåsehud længe, og det bliver kun værre / bedre i tredje og sidste ekstranummer, som måske ikke er helt planlagt, men bliver klappet frem: Billie Holiday-hittet My Man.
