AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Klostertorvet melder helt klar til jazzfest 2023

Klostertorvet melder helt klar til jazzfest 2023

8/7/2023 | Forfatter: Ole Bisbjerg | Fotograf: Ole Bisbjerg
Woodhouse, Klostertorvet 07/07/2023

Se fotogalleri fra koncerten


I den dejlige danske sommeraften summede Klostertorv-scenen af liv og glade gæster, der hyggede sig med hinanden og musikken.


Dagens andet band på scenen var den unge danske kvartet Woodhouse, der med egne originale kompositioner har et spændende og frisk bud på, hvordan jazz anno 2023  kan lyde.

Kvartetten melder sig ind i gruppen af unge superprofessionelle jazzmusikere, der har et spændende bud på moderne jazz. Woodhouse arbejder med originale numre, der er komponeret af gruppens trommeslager Christoffer Skovhus. Musikken er en blanding af mange genrer som f.eks jazz, hip-hip, soul, electronica og funk, og bandet var veloplagt, tæt og sammenspillet på Klostertorv-scenen fredag aften.

Alle musikerne er virtuose på deres instrumenter, men det er i samspillet og improvisationerne omkring de originale kompositioner, at man mærker musikaliteten.

Det talstærke publikum på Klostertorvet hyggede sig med musikken i den dejlige sommeraften og man kan kun ønske Woodhouse held og lykke med den videre karriere. Det er band, som man bør holde øje med i fremtiden, og Klostertorvet fik på den måde sat gang i jazzfesten 2023 på den allerbedste måde.

---

Dette er et indlæg fra vores Jazzlive blog festival magasin.

Under hele festivalen kan du på vores festival magasin se tekst og billeder fra de forskellige koncerter og events. En gruppe frivillige skribenter og fotografer giver dig mulighed for at følge med i alt det spændende, der foregår, når byen fyldes af sprøde jazztoner fra de mange spillesteder.

Blogindlægget er et udtryk for skribentens personlige mening og oplevelser.

Our festival magazine blog posts are only in Danish

 

 



Se flere reportager her >

Flere fotogallerier her >

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C