Det skæve Berlin og Thelonious Monk på en regnfuld dag

14/7/2024 | Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Henning Espersen
Rudi Mahall's Almost Danish Quartet, VinDanmark 13/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

Vort naboland Tyskland har meget interessant jazz at byde på. Men desværre er der - trods afstanden - ikke meget vi får at høre live her i landet. Det Berlin, som mange danskere ofte besøger, byder på en masse spændende jazzmusikere. Deriblandt Rudi Mahall, som spillede i VinDanmark denne lørdag aften

Vejret var denne lørdag langt fra oplagt til at gå en hyggetur på promenaden ud til VinDanmark på Aarhus Havn. Alt sejlede og gjorde gående gennemblødte. På VinDanmarks hyggelige scene skulle jeg møde og høre tyskeren Rudi Mahall, der i en menneskealder har været lidt af et ikon i nyere europæisk jazz. Den musik, der ofte benævnes som avantgarde. Lyder det lidt skræmmende?

Med sig på scenen havde han, hvad der blev beskrevet som hans ”Almost Danish Quartet”. Bag denne titel gemte sig bassisten Richard Andersson, trommeslageren Kasper Tom samt den polskfødte pianist Artur Tuznik. I flere sammenhænge har de fire personer arbejdet sammen. Aktuelt kom de til Aarhus efter to koncerter i København.

Allerede før koncerten gik i gang, havde man kunnet opleve musikerne hygge og grine. Og denne gode stemning fortsatte koncerten igennem. Rudi Mahall er høj, med nogle lange ben, der lever med i musikken. Det blandede sig med smil til publikum og orkestrets medlemmer. Og i mens fik vi en lang række ret anderledes udgaver af kendte jazznumre. En fin blanding af numre, som på grund af en genkendelighed fangede publikum.

Centralt i numrene er Rudi Mahalls spil på klarinet og basklarinet. Ikke en Putte Wickmans blide klarinet, men en næsten rå skinger klarinet med hårde stød. Som en saxofon, men mere hvæsende. Hans herlige spil pakkedes ind af ikke mindst Artur Tuzniks formidable pianospil. Flere af numre har forbindelse til musik af pianisten og komponisten Thelonious Monk – og Tuznik syntes at have den samme idé-rigdom i sit spil. En fornøjelse at se hans fingre flintre hen over tangenterne.

Og alt dette var ikke noget uden Kasper Toms og Richard Anderssons rytmiske indramning. Andersson desuden med gode fortællinger om de enkelte numre.

Det var herligt at se publikum rejse sig og gå med tilfredse smil … ud igen i den silende regn.