Slutninger og nye begyndelser i Øst for Paradis

15/7/2024 | Forfatter: Hannah Withen Hejl | Fotograf: Poul Nyholm
Birdland & Jacob Venndt's Fabulous Swing Trio, Øst for Paradis 14/07/2024

Jazzfestivalen er for folk i alle aldre - det beviste Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio søndag middag i Øst for Paradis.

Det er søndag. Klokken er 12. Om en halv time spiller Birdland & Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio i en af biografsalene i Øst for Paradis. Caféen er fuld af børn med deres forældre og bedsteforældre. I baggrunden spiller Blækspruttesangen fra Bennys Badekar. Hvis jeg keder mig, så skifter jeg farve. Er det for stemningen, for børnene? De skal snart ikke vente længere. Min veninde og jeg taler med en fælles bekendt, der står i baren, om forestillingen. Hun fortæller os, at de har måttet sende mange hjem igen uden billet. Forestillingen er udsolgt. 

Jacob Venndt hilser på alle, der kommer ind i salen. “Hej mor”, siger han og har øjenkontakt med en kvinde, der er kommet med sit barn. Enkelte er han på fornavn med.  “Showet går snart i gang”, og vi forstår, at vi skal til at finde vores pladser. Trioen introduceres: Pojken Flensborg på klaver, Jacob Venndt på bas og vokal og Per Kolling på trommer. Vi får at vide, at vi både skal se tegnefilm tegnet af Jannik Hastrup, og høre trioen spille jazz. De vil spille et lille stykke jazzmusik inden hver film. “Det gode ved jazz er, at man kan gøre alt til jazz”, siger Venndt, og jeg tænker på dengang, jeg som barn så tv-programmet SKRÅL og fik lyst til at lære at spille musik. Mon børnene i salen på samme måde bliver påvirket af hans ord.

Venndt præsenterer os for dagens operatør, som skal sætte filmene på. Inden hver film beder han ham om at sætte dem på, gennem en walkie-talkie, og jeg bliver igen ramt af nostalgi. Tegnefilmene (Birdland - A History of Jazz) ligner nogle jeg så på VHS hos min mormor, da jeg var lille. Børnene kigger interesserede op på skærmen. “Der var godt nok mange slutninger - det er der i jazz - one more time”, fortæller Venndt efter første film. Jeg tænker, at han har ret, ikke bare i jazz, men i det hele taget. Der er mange slutninger. 

“Til drømmelandet, svæver jeg”, synger Venndt. Et af numrene, trioen spiller, er en dansk-oversat version af Somewhere Over The Rainbow. Instrumenterne kommunikerer med hinanden. Et barn sidder og danser med forskellige fagter til musikken. Venndt laver tilsvarende fugle med sine hænder, og gentager “over regnbuen”. På lærredet ser vi to forelskede fugle sætte sig på en regnbue, mens vi hører Art Tatums klaverspil. Vi har på forhånd fået at vide, at han var blind, og at hans fornavn kan oversættes til kunst.

Til det sidste nummer klapper nogle af børnene efter de soloer, der bliver spillet. De forstår de forskellige slutninger i jazz. De har allerede lært det, og da Venndt siger, at det “måske eventuelt er det sidste nummer”, råber børn og forældre, “one more time!”. Vi får et nummer til. Børnene bevæger sig på deres sæder. En far trommer rytmer på sit barns ben. “Tak for i dag”, siger Venndt, mens musikken spiller videre. Der kommer nok aldrig en sand slutning.