Vingborg og Valencia - Vemod og Vellyd

16/7/2024 | Forfatter: Carl Ancher Pedersen | Fotograf: Bo Petersen
Vingborg/Valencia, Café Støj 15/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

Der er sagt og skrevet rigtig meget om den lyrisk-melankolske nordiske tone i jazzen.

På den ene side er det næsten blevet en kliché, og på den anden side er den svær at definere. Ikke desto mindre tror jeg, at jeg i går oplevede et band, der ramte den rent. 

I oktober 2023 udgav den unge Aarhus-kvartet en perle af et debutalbum med titlen What Grows Grieves, der indeholder erkendelsen af, at vækst og udvikling ofte går hånd i hånd med sorg. Indenfor psykologi og psykiatri er man meget optaget af at afdække dette samspil, men det kan altså også afsøges i musikken – og som her resulterer i en mageløs blanding af melankoli og stor skønhed. 

Tag som eksempel nummeret Vansjø, der har afsæt i pianist Hannah Vingborg Eklunds nostalgiske tilbageblik på de talrige somre, hun som barn tilbragte på sin fars hjemstavn, ved Vansjø i Norge. 

– En tid med frihed og leg. Jeg håber, I kan høre det, siger Hannah i sin introduktion. Det kan jeg godt, men jeg kan i lige så høj grad høre længslen efter, måske sorgen over, en svunden barndom, der for længst er blevet erstattet af et voksenliv.  

En enkelt af koncertens numre, der ligger i fin tråd med pladen, er ikke skrevet af bandet, men af Carl Nielsen. Den hedder Tit er jeg glad. Vingborg/Valencia holder sig til det instrumentale, men B.S. Ingemann har skrevet teksten til originalnummeret, hvor dobbeltheden igen er til stede: "Tit er jeg glad og vil dog gerne græde, thi intet hjerte deler helt min glæde. Tit er jeg sorrigfuld og må dog le, at ingen skal den bange tåre se."

Det er nogenlunde den stemning, pladen – og også koncerten – forbliver i. Der er ikke de store tempovariationer eller voldsomme crescendoer. Der er heller ikke, som i meget andet jazz, en masse solobrilleren at klappe af. Det her er en organisk helhed, en holdindsats, selv om bandnavnet indikerer, hvem der skriver musikken. Musikalsk aldeles overbevisende, men først og fremmest vedkommende, smukt og rørende. 

Jeg hørte pladen en gang eller to før koncerten. Lige nu kører den i fast rotation herhjemme (kan streaming for resten rotere?), og den vokser for hvert lyt.

I pausen mellem de to sæt taler jeg med Hannah, som vedkender sig den nordiske inspiration, men også fremhæver mellemøstlig jazz og i særdeleshed israelskfødte Gilad Hekselman som væsentlige inspirationskilder. 

Hun er glad og stolt over, at bandet i foråret 2024 var i finalefeltet ved JazzDanmarks årlige Jazzkonkurrence. Det har resulteret i øget interesse og også spillejob. Om et par uger skal de f.eks. spille på Ærø Jazz Festival. 

Denne aften på Støj får vi hele to sæt med omtrent alle titler fra pladen samt en række andre numre, en del endnu unavngivne, der fortæller, at der er endnu mere af det gode på vej.  

Undervejs forstærkes holdet i flere omgange af Jon Askjær (trompet og flygelhorn), der også på pladen tilføjer kvartettens lydbillede en ekstra dimension. Men kernetropperne i Vingborg/Valencia er Hannah Vingborg Eklund (piano/keys), Christian Valencia (guitar), Emil Lund (bas) og Lasse Wagner (trommer). 

Jeg fremhævede for et par dage siden byens nordlige jazzbastion, Erlings Jazz- & Ølbar, der også byder på jazz i dagligdagen. Tilsvarende må Café Støj fremhæves som den sydlige bastion, hvor trommeslager Christian Leth under overskriften Leth's Jazz står for tilrettelæggelsen af stedets ugentlige jazzkoncerter, som regel om torsdagen. 

Der er koncerter på Café Støj hver aften i jazzugen. Desværre – eller måske snarere heldigvis – er nogle af dem allerede udsolgt. Du kan se programmet på Café Støj her.

PS. De serverer også lækre tapasanretninger.