Af svenskernes (og min) store skattekiste

16/7/2024 | Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Poul Nyholm
JAZZ PÅ SVENSKA - JAN LUNDGREN & HANS BACKENROT, Musikhuset Aarhus 16/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

Der var stop fyldt i Musikhusets lille sal. Publikum lignede for de flestes vedkommende nogle bedsteforældre, der har haft børn i de gode dage, hvor der blev vist Pippi på tv. Måske har de også i hjemmet haft en god vinylplade med billedet af en rød broderet rejsetaske. Pladen JAZZ PÅ SVENSKA var udgivet af Jan Johansson og er en af de mest solgte nordiske jazzplader til dato. I år fejrede den plade sin 60 års fødselsdag. Tirsdag i jazzugen blev melodierne taget ud og luftet af de svenske herrer, Jan Lundgren og Hans Backenrot

Meget kan glemmes, men et par toner på flyglet – og publikum er med og klapper. Melodierne på den gamle 1964-indspilning er kendte og brændt ind i hjernen – og hjertet. Pladen havde 12 numre, som for de flestes vedkommende har en stedsbetegnelse fra lokalområder i Sverige. Og der er da også tale om gamle sange og digte, som i begyndelsen af 1900-tallet blev indsamlet og siden bearbejdet af den geniale enspænder og pianist, Jan Johansson.

Uden at være musikkyndig så opfatter jeg de korte melodilinjer som magnet på ord, der bare falder ind. Melodierne er ikke kunstlede, men står skarpt og rent. At Jan Johansson så desuden lavede sin indspilning simpelt med sig selv på piano og George Riedel på bas, gjorde kun klarheden større. George Riedel var tjekkisk flygtning i 30’ernes Sverige og videreført på mange måder Johanssons arbejde.

Og i dag, 60 år efter blev disse numre så i Musikhusets lille sal fremført af pianisten Jan Lundgren og bassisten Hans Backenrot. De er begge mestre, og deres præstation var i top. Nogle gange kan det være en synd, at koge kendt stof op. Det skal ikke bare være en kopi, men have nyt liv. Vel at mærke uden søgt pop af strygere og synthesizer.

Lundgren og Backenrot er begge først født i 1966, to år efter pladens udgivelse – og to år før Jan Johanssons tragiske død ved en trafikulykke. Så der er ikke nogen direkte konneks mellem Johansson og vores to nutidige musikere. Til gengæld er de begge lært op af musikere, der spillede sammen med Johansson. Det er musikere som Arne Domnérus, Putte Wickman og Rune Gustafsson, der alle er væk i dag.

Sverige har en uendelig bred vise- og musiktradition, som har skabt en lang række kunstnere: Bellman, Hugo Alfvén (Svensk rapsodi), Dag Andersson, Evert Taube, Cornelis Vreeswijk, Monika Zetterlund, Dag Andersson og mange mange flere. Det var denne ”folklore” tradition, som Jan Johansson også turde røre ved. Siden har andre fulgt op. Her i Danmark har vi ikke på samme måde turdet gribe bagud. En skrøne vil vide, at det ikke var velset af ”jazzpolitiet”, at vores verdensstjerne NHØP spillede danske sange. Det var jo ikke jazz. Først da hans trioleder Oscar Peterson havde hørt NHØP varme op med melodierne – og rost dem - kunne de blive udgivet.

Den dejlige koncert i Musikhuset blev afsluttet med to fremkaldelser – og to ekstranumre. Den sidste var Idas Sommarvisa fra tv-serien Emil i Lönneberg. Komponisten til sangen var George Riedel. Det var Jazz på Svenska – og de sidste kolde hjerter smeltede!