Lucie Hendry Trio overbeviser med skotsk folkjazz

19/7/2024 | Forfatter: Ebbe H. Lautrup | Fotograf: Jørgen Nielsen
Lucie Hendry Trio (SCO/DK), Klostertorvet 19/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

Lucie Hendry forener legende ubesværet skotsk folk med moderne jazz og skaber en 'ud-af-hverdagen' oplevelse

Hun entrerer smilende scenen med glad og venlig udstråling. I farverige lyse gevandter, som spiller lige op med en skyfri sol, byder hun sommeren og publikum velkommen og tager os med på en musikalsk rejse af flere verdener.

Hendes venlige ydre og følsomme tilgang til musikken til trods excellerer skotske Lucie Hendry i både blide og autoritative toner på harpen og blander lydbilleder fra skotsk folk med jazzen fra storbyen. 

Bag det eksklusive instrument, som man ikke ligefrem kender som et masseunderholdningsvåben, men snarere som alle strengeinstrumenters moder, står Lucie Hendry fokuseret og knipser med fingerpulp harpens nylon strenge med et stille smil. Vibrationerne forstærkes af resonanskassen, som er den del af harpens karakteristiske buede ramme, der vender ind mod hende. Ud strømmer harmoni og ro, grandios klang og virtuost spil. 

Hun er trioens ankerkvinde, som holder sammen på det hele, så der bliver plads til solistiske indsatser fra guitar og tommer. I det scenerum oplever vi Dennis Iversen og Christoffer Skovhus. De lægger sig respektfuldt op ad harpens delikate og sarte natur og tilfører et rytmisk tankeunivers, som genrebestemmer deres musikalske ophav.

Konstellations styrke er dens evne til at favne bredt og ramme dybt.
Lucie Hendry forener skotsk folklore og jazz med en aura af både afmålt og ophøjet magi. På en klippe af urokkelig musikalsk integritet forløser hun sine melodiforløb og giver sin musik dybde og stedfunden originalitet.
 
Flotte harmonier og besnærende toneforløb summer ud af Dennis Iversens guitar og Christoffer Skovhus´ lethed og fine rytmik bag trommerne sørger for, at farverige lydlandskaber toner frem. 

Lucie Hendry er klassisk uddannet fra Royal Conservatoire of Scotland og
kommer til landet for nogle år siden. Hun får hurtigt via bekendtskaber føjet jazz i sin ascendant. Hun stræber efter at nedbryde de klassiske dogmer om harpens rolle i skotsk/irsk folk og lykkes med at opbygge nye udtryk i sine originale kompositioner og i gamle ”traditionals” med jazz som vigtig kulør. Manifesteret på debutudgivelsen Land of Eden.

Musikken trækker på den righoldige keltiske tradition fra Irland og Skotland, hvor den keltisk harpe (lever harp) siden middelalderen har haft en særlig rolle som traditionelt symbol for Irland. Den trækker også på jazz´en, hvor elguitar og trommer har føjet sig til i løbet af nittenhundredetallet.
 

Tidløs fusionsmusik får vi, ørerne stritter for alvor.  Magen har herværende ældre herre, der tror, han har hørt det meste, aldrig hørt: Keltisk folkjazz! 
Brøle ned i fadøl-musik? Slet ikke! Blød, harmonisk lyd, der udtrykker glæde, melankoli og ærbødighed fylder til gengæld luften foran et lydhørt publikum.

Men hov, hvor dælen kommer bastonerne fra? Dem leverer Lucie Hendry også på sit pragtfulde instrument.

Stilarter er en uinteressant måde at tænke musik på. Vi er i en højere musikalsk tjeneste her og befinder os hinsides gængs genre-opfattelse. 
Lucie Hendry er sin egen. Hendes musik er porøs og fri, svær at indkapsle og så alligevel ikke helt. 

Det vidtfavnende og legende udtryk har på én og samme tid fødeegn i såvel de skotske fjelde som i funket jazz. På det bagtæppe skaber hun en 'ud-af-hverdagen' oplevelse. 

Og bringer mig et sted hen, jeg vist ikke har været før. 

Men det er et rart sted at være.