Når anslag, tangent og klaverstreng slår gnister

21/7/2024 | Forfatter: Kaspar Rochholz | Fotograf: Katharina Ya
ANYA & Peter Vuust Trio, Musikhuset Aarhus 20/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

Lige før lukketid, mens døren stadig stod på klem ... lige der, og kun lige der, hvor solen næsten går ned over Musikhuset, kan der opstå magi. For blandt de røde mure på en markedsplads og en golfbane i Marokko eller en brandmands overarm, der starter en kærligheds-ildebrand i vindueskarmen på Østerbro. Her opstår inspirationen til aftenens koncert.

Jazz møder pop og det siger “Pop IT UP”.... Champagnetid

Det, der bandt magien sammen denne aften, er ikke for enden af regnbuen. Heller ikke på bagsiden af månen eller undersiden af Merkur. Men på en klaverbænk. Der sad aftenens pianist. Ubemærket i min musikbevidsthed, men må være anerkendt i musikmiljøet, spillede Rasmus Sørensen på et yderst velstemt flygel, og han var den, “der havde den” i aften sammen med ANYA.

Det, jeg godt kan lide ved musik og koncerter, er, når det får smilet frem på læben eller tårerne frem i øjet på mig og får neuronerne til at springe i banerne og måske lave bittesmå kvantespring. Det slår gnistre i hjernen og sætter ting på spil. Det er der, hvor musik er bedre eller på højde med sex. Hvorfor, det er sådan, kender jeg ikke svaret på. Måske kan Peter Vuust, aftenens bassist og hjerneforsker, forklare det. Det må stå uvist hen, her lidt før klokken falder i slag, og jazzfestivalen anno 2024 er slut. Men sikkert er det, at der nogle gange sker noget, der kan røre det bevidste, logiske eller ubevidste følelsesmæssigt. Og det gjorde musikken flere gange i løbet af koncerten. For mig var det i aften især når pianisten lod fingrene få frit spil, og ANYA overvandt nerverne i starten.

 Så er det sikkert og vist, at hun mestrer både poppificeret jazz (positivt ment af en popørehængerlover som mig) men også de store jazzstandarder som Burt Bacharach: "I Say a Little Prayer" eller jazzstandarden "L.O.V.E."… eller swingjazz af Nat King Cole.

Min jazzhat af for det, og ud faldt en ukendt appelsin igen …dig  ANYA.

Aftenens koncert var et møde med den intuitive pop, umiddelbar ungdom og oprigtighed, der relaterede musikken til sig selv i egne numre - ANYA, f. eks. "Karens Sang" eller "Jeg Ryger IKKE". Poppen kom i samspil med jazzens lokale mestre, Peter Vuust og Morten Lund, der med overskud af teknik, groove og anekdoter gjorde mig klogere på, hvad de professionelle musikere oplever med musik. Der kom masser af anekdoter, som gjorde musikken vedkommende og også morsomt med ironi og lune. 

Jeg sidder tilbage med en taknemmelighed over for musikere, der optræder som i aften og gerne vil fortælle noget. Det er folk, der øver sig, og gerne vil formidle og inspirere dem, de spiller for. Det synes jeg er skønt og inspirerende, og derfor glæder jeg mig til den kommende EP af ANYA med "Jeg ryger IKKE" på dansk og til at få gennemlyttet den netop udkomne plade "KODAK" for at høre nogle af koncertens sange. For eksempel "Portrait", "Daydream", "SAD STORY" og måske også numrene fra den første EP Nøgen med "Karens Sang" og "Se mig Nøgen". 

Og ud i jazznatten jeg gik, mens solen gik ned, og jeg vil se frem til, hvis jeg næste år kan få lov at omtale jazzmusik igen.. En tak til Gorm, Rikke og Marie på Jazzfestivalen for, at jeg fik lov til det i år. Og tak til alle spillesteder og bands og musikere, der gør det muligt. Det har været en fornøjelse, som jeg tror Peter Vuust ville have sagt…

//Karo

ANYA med Peter Vuust Trio. 20. juli 2024 i Musikhuset Aarhus

Anya (voc), Peter Vuust (b), Rasmus Sørensen (p), Morten Lund (dm)