AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Nordisk i Kunstbygningen

Nordisk i Kunstbygningen

13/7/2009 | Forfatter: Jes Halding
Frøy Aagre, Århus Kunstbygning, 12/7 17:00


Kunstbygningen i J.M. Mørks Gade kommer under årets jazzfestival omkring i det nordiske med en enkelt afstikker til Japan sidst på ugen.


I går, søndag, var det Norges tur med Frøy Aagres kvartet, som blev et spændende og på mange måder originalt bekendtskab baseret på kapelmesterens sopransax og eget repertoire med meget melodiøse, iørefaldende temaer. Der snakkes meget om en nordisk tone i jazzen, og begrebet kom helt til sin ret ved denne koncert, hvor pianisten Andreas Ulvo blev helt Jan Johanssonsk, understøttet og kontrasteret af en stærkt synkoperet struktur. Kunstbygningen er med sin fremragende akustik et ideelt rum til den musik, som blev præsenteret i går. Til kvartettens store tilfredshed kunne man uden nogen form for forstærkning spænde fra det helt minimalistiske til det stærkt ekspressive over for et medlevende publikum. Det bliver ikke uinteressant at sammenligne med dagens koncert i Musikhuset med landsmanden Geir Lysnes Big Band.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C