AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Langt til New Orleans

Langt til New Orleans

14/7/2009 | Forfatter: Carl Ancher Pedersen - www.carlancher.dk
The Fallen Heroes, Fodvarmeriet, 13/7 21:00


Den forventede fest med The Fallen Heroes druknede i middelmådig musiceren og dårlig lyd.


Det var med de bedste forventninger, overtegnede mødte op til Fodvarmeriets første af i alt to koncerter med The Fallen Heroes mandag aften. Lyden af New Orleans med et skud ung London-energi var ifølge bandets eget forskræp, hvad man kunne forvente fra den kant. Starten var da også lovende. De faldne helte lagde fra land med en sej, boogieswingende udgave af "Ain't that a Shame" med pianist Dominic Pipkin fremme i skoene på såvel tangenter som sang, og allerede i andet nummer var en flok dansende piger på gulvet. Festen var tilsyneladende skudt godt i gang. Desværre døde den hurtigt, og det var der flere grunde til.

 

Trommeslager Emile Martyn slog løs på det hele.

Først og fremmest en alt for høj, overstyret lyd, dertil en ofte middelmådig musiceren og sidst men ikke mindst et underlig retningsløst repertoirevalg. Vi fik boogie, vi fik rock, vi fik reggae og sågar Beatles ("Tell me why you cry"). Men lyden af New Orleans - for ikke at snakke om jazz - var for det meste langt væk. O.k. vi fik da hæderlige versioner af Leadbellys gamle "Cotton Fields Back Home"-traver og Fats Dominos uundgåelige "Blueberry Hill", men i versioner, der ofte er hørt langt bedre.

 

Et par utrættelige dansepiger forsøgte at holde festen i gang.

Er dette kun en gammel, sur mands oplevelse? Jeg tror det ikke, for de få optræk til dans og fest i et pænt fyldt telt under første sæt døde langsomt, men sikkert i pausen. Ved begyndelsen af andet sæt var der langt færre tilhørere. Et par trofaste dansepiger foran scenen stred tappert for at holde festen kørende, og et oplivende moment var, da bandleader og trommeslager Emile Martyn under det nummer, der so far mindede mest om jazz piskede rundt i teltet og slog på alt, hvad der var at slå på - gulv, borde og lysmaster m.m. Noget af det rigtige, men for lidt af det. Jeg holdt længere ud end de fleste og forlod først teltet langt inde i andet sæt. På vej ud sendte jeg en kærlig tanke til en stjernestund tidligere på dagen med århusianske "The Dixieland Gipsyband" i selvsamme telt. De formåede med små akustiske midler, stor vituositet og højt humør at spille en fest i gang. Modsat her med det resultat, at flere og flere kom til, som koncerten skred frem. Og så kunne jeg ikke dy mig for følgende kætterske tanker: Hvad ku' et pæredansk band som "Skipper Just Frost" ikke have gjort for, at få en rigtig sumpet og groovy New Orleans-fest op at stå? Hvorfor dog gå over dammen efter faldne helte fra England? The Fallen Heroes skal ikke klandres for manglende energi. De spillede også et tredje sæt denne aften, og i dag - tirsdag 17:30 - får de mulighed for revanche med endnu en koncert i Fodvarmeriet.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C