13. - 20. juli 2024
Art Ensemble Syd var mere fri jazz end klassisk
19/7/2017 |
Forfatter: René Wiborg | Fotograf: Poul Nyholm
Niels Præstholm & Art Ensemble Syd – Nye Spor, Hotel Carmel, 19/07 18:00
Aarhus Jazz Festival har i nogle år præsenteret koncerter, hvor grænserne blødes op under titlen Nye Spor. Og hvad er nu forskellen mellem genrerne?
I hovedtræk er jazz præget af improvisation, i hullerne mellem aftalte melodistykker og/eller riffs, hvorimod den klassiske musik er gennemkomponeret og partiturbåret. Begge ”underlagt” harmoniske konventioner.
En af musikerne, som udfordrer grænserne, er Niels Præstholm – bassist, komponist og kapelmester. Han medbragte syv håndgangne mænd på den skønne halvcirkelformede scene i Hotel Carmel og har tidligere markeret sig i bl.a. Embla. Onsdag aften præsenterede han Sønderborgs byorkester, Art Ensemble Syd, med et ”Mojn”. Byen var nærmeste konkurrent til Aarhus om at blive Europæisk Kulturby 2017.
Hotel Carmel er den nye stilige dreng, eller pige, i Aarhus´ jazzmiljø. Besøg roligt templet resten af året også. Labre vinflasker gnubber skuldre på hylderne under lysekroner, som fra ti meters højde kaster skær ned i slidt, brun fernis på gulvbrædderne. Patina extreme med træpaneler, udskæringer, orgelpiber og gobeliner.
Præstholm og co. var lyden af et eksperimenterende minibigband med både blæs og stryg. Små 30 tilhørere valgte at møde op kl. 18 trods sommerhede og – måske – aftensmadssult.
Vi fik titler som “Being in the world”, hvor Præstholm fabulerede på bassen, mens den sydfranske gæst Javier Lopez (?) lagde elektroniske lækkerlyde på. Hans bidrag lød ofte som det fortidige elektroniske instrument Ondes Martenot, som blev opfundet i 1928.
Abrupte blæsertemaer lagde soundtracket til en biljagt, iblandet skønne guitarvræl. Jeg blev fan af guitarist H. J. Julius, som knastørt leverede sit take på helte som Bjarne Roupé og John Scofield. Nogle gange med en lyd som forvrænget cello, andre gange med trompetdæmper på. Eller sådan lød det.
Også saxofonist Simon Spang-Hanssen, åbenbart med sønderjyske aner, var i spotlight. Bl.a. i ”Follow John”, en hyldest til John Tchicai, Aarhus´ berømte, afdøde saxsøn, hvor Præstholm samtidig havde hoved og hat helt nede i bassens klanghuller.
”Coral with a groove” bød på filmisk, simrende sound og kraftfulde spanske toreadorblæsere. Indimellem anarki og sejlene sat på de store verdenshave. Og ”Zoo Break Out” er inspireret af en Kosturica-film om bombardementet i Beograd, hvor byens zoo blev ramt, og vilde dyr, også elefanterne, løb forvirrede rundt.
Mod slutningen fik vi bløde, varme horn, euphonium og en dyb tværfløjte. Happy, vuggende, groovy. Og efter fem kvarter inviterede bandet selv til ekstranummer om Præstholms foretrukne engelske grillbar. Det begyndte som en gumpetung latinjam, men atter tog guitarist H. J. Julius kegler med smagfuld strengeleg.
Skæppeskøn koncert. Men jeg fandt aldrig the missing link til den klassiske musik. Der var tværfløjte, violin og kontrabas i instrumenteringen. Og masser af musikerøjne på nodestativerne. Men det var nok lidt for groovy til at være klassisk musik.
