AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Solbeskinnet togt på tagterrassen

Solbeskinnet togt på tagterrassen

12/7/2021 | Forfatter: Anya Winqvist | Fotograf: Anya Winqvist
Moussa Diallo – Der var engang i Mali, Information Vest - E&P Huset 12/07/2021

Se fotogalleri fra koncerten


Tre musiske superhelte observeret over byen mandag.


Solen bager, og et flyvende tæppe er landet på taget af Information Vest på Tinesvej i Gellerup. Dér står Moussa Diallo, Preben Carlsen og Salieu Dibba og inviterer os med ud på et eventyr. Turen går til Afrika med Cirkeline, prinsesse Coco og alle de andre, og vi møder både farlige dyr, små og store dyr, kloge dyr og sure dyr samt ingen mindre end løvernes konge.

 

Vi flyver højt over byen, trommer på lårene, til vi dør af grin, og stamper på livet løs for at finde vand til de tørstige dyr. Himlen er blå ovenover, og musikerne smiler og har det mindst lige så sjovt som vi andre. Der er faktisk nok intet sted, jeg hellere vil være, end lige her i Afrika på et tag på Tinesvej med jer allesammen.

 

Bazarjazz arrangerede, Information Vest bød på kaffe og vand, og lige her kan du finde flere af Aarhus Jazz Festivals arrangementer for børn.

 

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C