AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Anderledes lyde i et stort og vældigt rum

Anderledes lyde i et stort og vældigt rum

13/7/2020 | Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Henning Espersen
Solo: Kasper Tranberg + Christian Windfeld, Aarhus Domkirke, 13/07 16:00

View photogallery from this concert


I forbindelse med Covid19-epidemien måtte Aarhus Jazz Festival sadle om og opgive de for mig elskede koncerter på Bispetorvet



Her mødtes musikken og mennesker på en åben markedsplads. I stedet for pladsen er nogle af festivalens koncerter nu rykket indenfor i den store domkirke. Den lægger i år rum til fire spændende og meget forskellige koncerter. Den første domkirkekoncert i rækken var mandag med trompetisten Kasper Tranberg og percussionisten Christian Windfeld – at bemærke: to solokoncerter og ikke en duokoncert!

 

Christian Windfeld lagde ud. Han er perkussionist og komponist, uddannet ved byens musikkonservatorium, men også – og det er vigtigt – impovisatør, lydkunstner og performer. Her er ikke tale om en rytme eller et lydspor, der kan skrues ned. Med hans musik vil han fortælle og male et musikbillede med en historie. Ved sidste års Aarhus Jazz Festval leverede han et anderledes og rost lydbillede af krigen – fremført i Mindeparkens rotunde for de faldne danske i Første Verdenskrig. I år var rammen Aarhus Domkirke. Danmarks længest kirkerum med en efterklangstid på 12 sekunder – og en historie på næsten 1.000 år.

 

Om man vil eller ej, spiller domkirkerummet voldsomt med. Det er ikke neutralt, men emmer af noget højtideligt. I Windfelds koncert indgik tre oplæsninger af Karen Troldborg-digte. Desværre åd rummet uden mikrofonforstærkning ordene, så det var kun sporadisk, at man kunne høre dem. Det var alvorlige ord, forstod jeg dog. I våbenhuset på vej ud af kirken kunne jeg læse digtene.

Alvor var der også i Christian Windfelds bearbejdning af primært den store Chau Gong, som han siddende på et tæppe i kirken bearbejdede – og fik til at komme med alskens stemningssættende lyde. Var man inde i en buddhistisk, tibetansk meditation? Ved det ikke. Med der var ro på en anderledes rejse.

Det var spændende at møde den eksperimenterende Christian Windfeld.

 

 

Hvis Christian Windfeld så indad, så sparkede Kasper Tranberg til gengæld udad med numre fra sin sidste cd-udgivelse Suite Dilation. Et kig i det gamle leksikon fortæller, at ordet dilation betyder forhaling, opsættelse og henstand. Suiten er tredje og sidste bearbejdelse af nogle temaer fra improvisationer, som Tranberg længe har arbejdet med.

Tranberg brugte klart kirkerummets lange resonans, når strofer blev kastet ud, og han nærmest stod og ventede på ekkoet. Jeg selv sad og kiggede op på de udskårne figurer på de gamle epitafier. Nok en solokoncert, men med historiske medspillere.

Et hav af gange har jeg musikalsk mødt Kasper Tranberg som orkestrenes sikre trompetist med det massive og overlegne spil. Herligt her at møde ham ikke bare som solist, men helt solo. Der er gods i den mand.

Eftermiddagen viste to meget forskellige kunsterne, der begge kræver mere af publikum end ved de fleste andre af ugens koncerter. Begge talte de til tilskuernes personlige investering i at lytte og opleve. Ikke noget med at skåle med naboen og lade sig opsluge af en fælles festivalstemning. Det var solokoncert til en tid med corona og hold pæn afstand.

Solokoncerten var første led i Aarhus Jazz Festivals koncertrække i Domkirken, der fortsætter tirsdag, onsdag og torsdag med hhv. Duo- , Trio- og Kvartet-koncerter.

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C