Veltrimmet kvartet gav indføring i jazzmusikken

En toptrimmet jazzkvartet stod torsdag for koncerten Basie for Børn i Helsingør Theater i Den gamle By. Der blev spillet fabelagtig godt, og bandet gjorde sig umage med at kæde numrene sammen på en fin pædagogisk måde. Det hele foregik akustisk i den gamle teaterkukkasse. Det fungerede rigtig godt. Dog var koncerten nok mest for lidt ældre børn. Nogle forældre havde medbragt meget små børn med sut og krammedyr. De måtte hurtigt give op, men de, der blev, fik en lækker koncert og en fin oplevelse.

Kvartetten bestod af nogle af de bedste unge danske musikere. I front altsaxofonisten Oilly Wallace, Zier Romme på piano, Matthias Petri, kontrabas og Malte Arndal på trommer. Det var også Malte, der primært var fortælleren, der fortalte om Count Basie, jazzmusikken og USA, da jazzen opstod.

Mine gamle jazzører blev virkelig forkælet med godt ensemblespil og lækre detaljer på de enkelte instrumenter.

Der blev lagt ud med Lady Be Good, som Lester Young ville have spillet den. Da vi nåede til Charlie Parker, var det Oilly, der fortalte om Parkers forsøg på at optræde med Basie som 13-årig. Han spillede ihærdigt og var ikke til at stoppe, men han spillede meget dårligt. Han blev nærmest smidt ud og sendt hjem for at øve sig, men blev siden en af de største jazzmusikere. Historien blev fulgt op af en lækker udgave af Everything Happens to Me.

Der blev fortalt om slaverne og indianerne. Der blev klappet i takt sammen med publikum, og orkesteret optrådte også som sangere i Nat King Coles Straighten Up & Fly Right, som det var tradition i de gamle jazzorkestre. Da bandet fortalte om indianerne, blev det fulgt op med nummeret Cherokee. Oillly Wallace spillede som altid overbevisende og nærmest ekvilibristisk, mens Zier Romme tryllede på pianoet både som akkompagnatør og solist.

Publikum var begejstrede for det, de oplevede, men måske mest de voksne. Det var tydeligt, at en del af børnene havde svært ved at holde ud til en siddekoncert med et i forhold til børn lidt krævende repertoire. Man måtte heller ikke medbringe mad og drikke, som eller kan være med til at pacificere børnene, og så var det også en udfordring at have familier spredt, fordi salens tilgængelige sæder var placeret 2 og 2.

Nok om det. Det blev til en time med rigtig god jazzmusik, og de fleste børn og voksne holdt ud helt til slutningen.

PS
Efter koncerten fik jeg denne nørdede kuriøse oplysning: Den saxofon, Olilly Wallace spiller på, tilhørte oprindelig Sahib Shihab. Den har senere været ejet af den danske saxofonist Jens Søndergaard, og nu er det så Oilly, der ejer instrumentet.