Æskens tidsrejse – Børnejazz på Dokk1 (DK)

Æskens tidsrejse – Børnejazz på Dokk1 (DK)

En musikalsk tidsrejse i jazzhistorien

Æsken inviterer børn og voksne på en tidsrejse i en forunderlig og magisk tidsmaskine, som fører os rundt i jazzens historie.

Forestillingen blev skabt til Børnejazz på Dokk1 under Aarhus Jazz Festival for to år siden, hvor den var en stor succes med fyldt sal hver gang – og nu er den tilbage med en frisk DMA Børnejazz-pris gemt i den høje hat.

Forestillingen fortæller om de frække og drillesyge tidsvæsener, der har rejst rundt i tiden, så jazzens historie er blevet blandet helt sammen. Derfor har Æsken brug for hjælp fra de tidsrejsende børn til at få styr på forvirringen. Ellers vil jazzmusikken forsvinde, og kun den kedelige musik vil være tilbage på jorden!

Æskens tidsrejse er en sjov og musikalsk oplevelse på grænsen mellem fantasi og virkelighed. Gennem analoge og digitale medier samt rekvisitter vil de tidsrejsende blive ført igennem jazzens historie.

Æskens tidsrejse er hverken et teaterstykke eller en koncert, men en mellemting, hvor børn og voksne ikke bare er publikum, men er med som en aktiv del af fortællingen.

Hold tungen lige i munden, kridt dine tidsrejsesko, og hop med ind i Æskens tidsmaskine!

Æsken er et prisvindende børnemusikorkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres forældre.

Æskens Tidsrejse er henvendt til de 3-8 årige, men større og mindre børn kan sagtens være med. I Æskens tidsmaskine er der plads til 50 tidsrejsende, så tilmelding er påkrævet (Se Køb billet / Info) – men arrangementet er gratis. Æskens Tidsrejse finder sted på Dokk1 i Lille Sal og spilles i alt 4 gange: lørdag 14. juli 11.00 og 13.30 - og søndag 15. juli 11.00 og 13.30. Forestillingen varer ca. 45 min.

Børnejazz på Dokk1 tæller også mange andre aktivieter. Det bliver to dage, hvor børnene har mulighed for selv at lege med. – Kom og vær med til at lytte, spille og danse. Eller lav jazzperler, tag på jazzjagt, og se jazzfilm.

Børnejazz på Dokk1 er et samarbejde mellem Aarhus Jazz Festival, Dokk1 og Aarhus Musikskole.


www.æsken.dk

www.facebook.com/hvaderderiaesken

Line-up

Sidsel Bech Kiilerich and Janus Holst Aaen (g, voc), Kristian Koldbro (b), Lasse Enø (sax), Lasse Bech Kiilerich (drm)

  • Æskens tidsrejse – Børnejazz på Dokk1
  • Æskens tidsrejse – Børnejazz på Dokk1
  • Æskens tidsrejse – Børnejazz på Dokk1

Info

15/07/2018

11:00 - 11:45
Fri entré
Tilmelding er nødvendig – bestil gratis billetter her:
Køb billet


Koncertsted

Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
(+45) 89 40 92 00
bisa@aarhus.dk
www.dokk1.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk
Co-Arrangør
Dokk1