AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Hjertevarm og dansabel pop i den lille café

Hjertevarm og dansabel pop i den lille café

22/7/2018 | Forfatter: Carl Ancher Pedersen | Fotograf: Bo Petersen
Ocean van Vleck , Café Gaya, 21/07 19:00

Se fotogalleri fra koncerten


I gamle dage blev der danset til "rigtig" jazz i Vestergade 43. Denne eftermiddag stod mest af alt i poppens tegn – men danset det blev der.


 

Denne næstsidste eftermiddag på årets jazzfestival bevæger jeg mig ind i en af storbyens små oaser, hvor et ganske lille band - en duo bestående af sanger, sangskriver og guitarist m.m. Ocean van Vleck og hans ven Daniel Sand på guitar. 

Det specielle – og for mig ukendte – navn og muligheden for at opleve noget "andet" havde gjort mig nysgerrig. Og nej Ocean van Vleck er ikke bare et kunstnernavn. Sådan hedder manden faktisk. Og hvis man ud fra fotoet i programmet måske havde ventet at møde en ret så cool type, så kunne man tro om igen. I stedet hilste jeg på en beskeden, venlig og en anelse genert yngre mand, der var lidt benovet over, at "pressen" viste interesse for koncerten. 

– Og det er altså ikke jazz, vi spiller, lød det ydmygt umiddelbart før første sæt i den godt fyldte café.

Jeg kunne berolige med, at festivalens JazzLive-redaktion ikke er jazzpoliti, og at de enkelte spillesteder selv bestemmer, hvad de vælger at præsentere under Aarhus Jazz Festival. At festivalen i øvrigt selv tager chancer, der bringer musikken bredere rundt i det musikalske landskab. 

Og hvad hørte vi så denne eftermiddag? – Fine "hjemmerullede" popsange. Humoristiske, filosofiske, indimellem melankolske. Leveret med hjerte og charme af en absolut habil sanger og guitarist. Og akkompagneret af en guitarist, der rent instrumentalt overgik hovedpersonen på scenen og ud over solid opbakning også rev nogle fine soloindslag af. 

At duoen – trods det, at de næsten ikke havde øvet, og at sætlisten nærmest blev skruet sammen undervejs – havde godt fat i publikum var tydeligt. Og det selv om mange var godt i gang med at nyde stedets vegetarbuffet m.m. Faktisk var det imponerende at opleve, at al småsnak forsvandt mellem numrene, at musikerne i stedet fik den fulde opmærksomhed og efter hvert nummer et varmt bifald. Hvilket de også taknemmeligt kvitterede for fra den lille scene. 

Eneste forstyrrende element var en blender og kaffemaskinens steamer, som med mellemrum gav lyd fra sig bag bardisken. Den blev klaret med en deal mellem musikere og personale om at lave latte og smoothies under de små pauser mellem numrene. 

Fra første sæt vil jeg fremhæve et enkelt nummer. En sang om ensomhed, Surrounded By Myself, som på Oceans hjemmeside ligger i en flot produceret udgave med tilhørende video. Med sange af den kaliber er det ikke umuligt, at sangskriveren vil kunne få det gennembrud, han drømmer om, og som vil kunne bringe ham videre end til Café Gaya – hans stamcafé, som hidtil også har været hans primære spillested. 

Men hvad nu med jazzen? – Den lyder ud af højttalerne i pausen. Og så bliver den let reggaeinspirerede pop i andet veloplagte sæt tilført lidt variation med et regulært countrynummer, en blues og – dælme – et dejligt, lidt skævt, jazzet soloindslag fra Daniel Sand.

Og så kommer vi til det paradoksale. Da andet sæt går i gang, er de fleste gæster på vej ud over jazzstepperne for at vride det sidste ud af ugens overflødighedshorn af musikoplevelser. Tilbage er godt og vel stambordet i hjørnet, der fortrinsvis befolkes af musikernes venner og familier. Men ude fra den hyggelige solbeskinnede baggård dukker lidt flere op, og så går det ellers for sig. 

Pludselig danser seks-syv smukke unge kvinder og en enkelt lige så smuk mand rundt foran scenen, og klapper begejstret mellem numrene, tydeligvis til opmuntring og inspiration for de to musikere. Jeg har dårligt set så meget glad dans ved nogen af de andre koncerter, jeg har overværet. Og på festivalens Facebookside efterlyste en publiummer faktisk lidt større danselyst. Gad vide, om hun var med her. (Desværre var min fotograf allerede på vej videre til næste opgave – damned!).

Jo, på Café Gaya gik det løs på dansegulvet. Ligesom i de gode gamle dage. For i 1920'erne var denne bygning nemlig, under navnet "Apollo" og siden "Røde Mølle", ikke alene et af de første jazzspillesteder i byen, men også det foretrukne dansested. Angiveligt på grund af et let fjedrende og fint parketgulv. Gulvet gyngede også denne eftermiddag på den lille café, der hvert år lægger sine hyggelige lokaler til flere koncerter under Aarhus Jazz Festival. 

 

 

 

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C