AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Gregory Porter og Marcus Miller i Musikhuset

Gregory Porter og Marcus Miller i Musikhuset

17/1/2019 | Forfatter:


Glæd dig til fantastiske jazzoplevelser, når to amerikanske verdensstjerner gæster Musikhuset Aarhus under Aarhus Jazz Festival 2019


 

GREGORY PORTER - 14. juli 2019 20.00 i Musikhuset Aarhus - KØB BILLET

Fænomenet Gregory Porter overraskede alle, da han første gang besøgte København og Copenhagen Jazz Festival i 2014. Koncerten var en kæmpe succes, der endte i et ægte, historisk festival-moment, da selveste Stevie Wonder blev lokket på scenen til publikums store begejstring. I 2016 vendte han tilbage til jazzfestivalen med helt nye sange, og i 2018 gæstede Porter endelig Musikhuset. I 2019 vender han tilbage! 

Første live-album
Gregory Porter kommer frisk fra udgivelsen af sit førte live-album. I november udgav han One Night Only - Live At The Royal Albert Hall, som blev indspillet ved tre udsolgte koncerter i ikoniske Royal Albert Hall i London.

Stærkt album
I oktober 2017 udgav den dobbelte Grammy vinder Gregory Porter sit nye album, ”Nat King Cole & Me”, som er en hyldest til hans store idol, den legendariske pianist og artist Nat King Cole. Albummet er lavet i samarbejde med blandt andre den 6 dobbelte Grammy-vinder Vince Mendoza, The London Studio Orchestra, bassisten Reuben Rogers, pianist Christian Sands, trommeslager Ulysses Owens og special guest trompetisten Terence Blanchard. På albummet kan man opleve Porters fortolkning af nogle af Coles mest mindeværdige klassikere som ”Mona Lisa”, ”L-O-V-E”, ”Nature Boy”, og ”The Christmas Song” som allerede nu er tilgængelig via stream og download lige som singlen ”Smile” også er.

Cole havde allerede tidligt indvirkning på Porters liv og musik ”He was one of a kind. He left such great music – such beautiful things to listen to that you can’t help but be influenced by that extraordinary timbre, style, and ultimate cool,” siger Porter. “It’s only natural that I go to the root of my inspiration and where I come from. And that root would be my mother and gospel music and Nat King Cole”, har Porter udtalt.

Den 47-årige amerikanske jazzsanger udgav sit første album i 2010 og allerede der fik omverdenen øjnene op for hans store talent, og albummet blev nomineret til en Grammy i kategorien Best Jazz Vocal Album. Titelsangen fra hans andet album, blev to år senere også nomineret til en Grammy i kategorien Best Traditional R&B Performance. Porter måtte vente helt til 2014 før han fik belønning i form af en Grammy, da han vandt for Best Jazz Vocal Album.


MARCUS MILLER - 15. juli 2019 20.00 i Musikhuset Aarhus - KØB BILLET

En af de helt store bassister kan opleves i Musikhusets Rytmisk sal i 2019. Marcus Miller gæster Aarhus!

Det sker oven på den Millers genredefinerende nye album, Laid Black, der udkom i 2018.

Marcus Miller er et unikum i form af sin omfattende musikalske karriere. Han har vundet to amerikanske Grammyer, har modtaget en Edison Award for Lifetime Achievement in Jazz og er udpeget som UNCESCO Artist for Peace.

Hans karakteristiske basslyd har været med til at lægge lydtæppe til et væld af musikhistoriens store navne lige fra Luther Vandross over Herbie Hancock til Eric Clapton, Aretha Franklin og Elton John.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C