AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Jazzpris til en rigtig spillemand - Gaffelprisen 2019

Jazzpris til en rigtig spillemand - Gaffelprisen 2019

12/2/2019 | Forfatter: | Fotograf: Poul Nyholm


Basunisten, arrangøren og dirigenten Nicolai Bøgelund modtog fredag Gaffelprisen, Danmarks ældste jazzpris. Den uddeles hvert år af Jazzselskabet Aarhus. Det skete ved et arrangement på Dokk1, hvor musikken blev leveret af orkesteret Big Butter, hvor prismodtageren var en af musikerne.


 

Nicolai Bøgelund er en uhyre flittig musiker, arrangør og dirigent. Han påtager sig mange forskellige opgaver, men har på det seneste især været meget brugt som dirigent i Aarhus Jazz Orchestra og bl.a. taget sig af skolekoncerterne. Han har også været dirigent og arrangør for DR’s Big Band. Ved siden af jazzen har han de senere år været en travlt turnerende musiker i Lukas Grahams tre mands blæsergruppe, The Rusty Trombones.

”Han udviser altid uformindsket spilleglæde og har det det overskud, der skal til, når han nu ønsker at favne så bredt. Og så med en velgørende humoristisk sans oven i købet. 

Han vil det hele og han kan faktisk det hele. Han er i ordets bedste forstand en rigtig spillemand, ” sagde formanden for Jazzselskabet, Jes Halding, da han motiverede, hvorfor Nicolai Bøgelund er årets prismodtager.

Med prisen følger 10.000 kr. som i år var sponseret af Aarhus Senior Radio



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C