AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra laver ekstra koncerter

Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra laver ekstra koncerter

18/6/2020 | Forfatter:


Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestras første koncerter under Sommerjazz 2020 blev udsolgt på en weekend. Nu sætter Musikhuset tre ekstra koncerter i salg.


 

Det er med stor succes, at Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra er gået sammen under Sommerjazz 2020. På blot en weekend blev alle sommerens tre koncerter i Musikhusets Foyer fyldt op. Derfor sætter Musikhuset nu ekstra koncerter i salg, så huset kommer til at swinge både om eftermiddagen og om aftenen.

 

”Det er dejligt, at vores gæster i den grad melder sig klar til jazzfest i Musikhuset. Vi er enormt glade for, at det er lykkedes få stablet tre ekstra koncerter på benene, så endnu flere får mulighed for at swinge med”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

 

Med tilføjelsen af de nye koncerter får Musikhusets gæster mulighed for at opleve Aarhus Jazz Orchestra i selskab med dygtige, danske solister ved to koncerter hver dag kl. 17 og kl. 20 i perioden fra den 15.-17. juli.

 

Billetsalget til de tre nye koncerter begynder fredag den 19. juni kl. 10 på Musikhusets hjemmeside.

 

Læs mere om de nye koncerter, hent pressebilleder og se hele Musikhusets program for Sommerjazz 2020 her



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C