AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Holm / Danielsen 4 ((DK)) - Photo:

Photo:

Holm / Danielsen 4 ((DK))

14:00

Jakob Holm (g, effects), Jacob Danielsen (sax, cl), Morten Lundsby (b), Thomas Præstegård (drm)

Melodisk nutidsjazz, indierock, struktureret kaos og soundscapes 

Guitarist Jakob Holm og saxofonist Jacob Danielsen præsenterer et nyt kvartetsamarbejde, der bygger bro mellem den melodiske moderne jazz og den mere støjende og abstrakte frie musik med elementer af indierock / pop og ren soundscaping.

Repertoiret er sammensat af friske kompositioner skrevet til bandet samt et par evergreens fra Holm og Danielsens omfattende bagkatalog.

Jacob Danielsen har huseret i det danske – og særligt aarhusianske – jazzmiljø i mange år, hvilket for nylig resulterede i, at han blev tildelt den prestigefyldte Gaffelprisen af Jazzselskabet Aarhus.

Han kendes fra egne projekter som Admiral Awesome og RaketSeptet - og spiller også med bl.a. Blood Sweat Drum + Bass og Aarhus Jazz Orchestra.

Jakob Holm er kendt for blues- og jazzinspireret guitar med lige på og hårdt-mentalitet. Han har udgivet flere CD’er i eget navn og turneret med den amerikanske kontrabassist Marc Johnson.


Læs mere om Holm / Danielsen 4


Læs mere om Holm / Danielsen 4


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C