AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Aarhus Lounge Quartet ((DK)) - Photo:

Photo:

Aarhus Lounge Quartet ((DK))

20:00

Mette Pontoppidan (voc), Jakob Kläning (g), Hans-Jørgen Brændsgaard (b), Ulrich Hein (drm)

Den gode melodi er omdrejningspunktet

Aarhus Lounge Quartet spiller først og fremmest gode sange. 

Bandet blev dannet i 2017 af sangeren Mette Pontoppidan og bassisten Hans-Jørgen Brændsgaard. Senere blev det udvidet med guitaristen Jakob Kläning og trommeslageren Ulrich Hein. Alle bandets medlemmer er professionelle musikere, der dog har deres store erfaring fra andre musikgenrer.

Mette Pontoppidan er uddannet kirkesanger og har sine rødder i den klassiske musik. Resten af bandets medlemmer har mange års erfaring fra rockscenen, hvor de stadig er aktive og har optrådt i mange forskellige sammenhænge. Fælles for alle er dog, at de altid har haft en forkærlighed for Jazzmusikken.

Bandets repertoire tager delvist udgangspunkt i den klassiske amerikanske jazz- og bluestradition. Det er velkendte klassikere fra navne som Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan, Peggy Lee og Nina Simone. Men inspirationen kommer også i høj grad fra soul- og R'n'B-musikken med fortolkninger af blandt andre Ray Charles, The Supremes og Billy Joel. Alt sammen smagfuldt spillet med bandets helt egen lyd. der er lige dele tradition og nyfortolkning.

Omdrejningspunktet for Aarhus Lounge Quartet er altid den gode melodi. Mette Pontoppidans varme stemme bliver på fornem vis bakket op af et velspillende band, der på samme tid udviser både stor autoritet og legesyge.


Arrangør
fairbar
60 19 94 77
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C