AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Jefsen  /  Løvdal Quartet 2018 ((DK)) - Photo:

Photo:

Jefsen / Løvdal Quartet 2018 ((DK))

21:00

Jesper Løvdal (t-sax), Martin Schack (p), Jens Jefsen (b), John Riddell (drm)

Meldisk og moderne jazz

Jens Jefsen har samlet dette band til en koncert på Århus Jazz Festival 2018.

Gruppen vil spille lyriske og energiske kompositioner af Jens Jefsen krydret med en buket jazzstandarder og på den måde give et melodisk bidrag til det store opbud af bands og solister under festivalen.

Stilen kan kaldes melodisk jazz i den moderne ende.

Jens Jefsen er jazzbassist, bosiddende i Århus siden 1969. Han er anerkendt for sit lyriske og lydhøre spil, der altid tager udgangspunkt i øjeblikkets musik. Han er stævneveteran på Vallekilde Højskole og er tidligere timelærer på Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske afdeling. Jens Jefsen har spillet med et hav af amerikanske solister op gennem 70'erne og 80'erne. Desuden har han været aktiv i mange trendsættende danske grupper.

Jesper Løvdal er tenorsaxofonist og komponist. Han spiller også C melody-, sopran-, alt- og barytonsaxofon, tværfløjte, klarinet samt alt- og basklarinet. Jesper Løvdal afsluttede sine studier på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København i 2001 med Musikerdiplom. Han er desuden bachelor i musikvidenskab og humanistisk Informatik fra Københavns Universitet (1993), og studerede på The New School of Jazz and Contemporary Music i New York.


Arrangør
Jazz & Venner
52 67 19 27
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C