AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Maria Montell & Band ((DK)) - Photo:

Photo:

Maria Montell & Band ((DK))

12:00

Maria Montell (voc), Hannibal Gustafsson (g), Carsten Skov (vib), Bastian Sjelberg (b), Henrik Holst Hansen (drm)

Maria Montell med kendte hits og sange fra sit nye album

Maria Montell, der fik sit store kommercielle gennembrud i 1996 med sangen om provinspigen, der sang didadi-didadi, udkom for nylig med sit ottende soloalbum Soy Maria.

Det nye album markerer på mange måder et musikalsk vendepunkt for sangerinden, da hun vender tilbage til sine musikalske rødder fra Svært at være gudinde-albummet, tilført en funky, klangfyldt og levende, bredt instrumenteret sound, der får tankerne hen på kunstnere som Phil Spector, Sonny & Cher, Doris Day og amerikanske tv-serier fra 70’erne.

Soy Maria har hun allieret sig med sine københavnske musikvenner og kreative kræfter, producer og mulitimusiker Carsten Skov og guitaristen Hannibal Gustafsson, der også udgør det faste sangskriverteam.

”Titelnummeret Soy Maria" (Jeg er Maria) opstod på en bandtur til Spanien, hvor vi blev inviteret med til en jam med et lokalt mamboband, og så var jeg solgt. Glæden, festen og hjerteligheden i mamboen har altid ramt mig, og det har været med til at påvirke tilblivelsen af albummet. Sange fyldt med netop de ingredienser. Jeg er sikker på, at det vil smitte af på dem, der hører sangene”, siger Maria Montell om sit nye album.

Soy Maria indeholder syv nye og originale sange, en genindspilning af Hard Candy skrevet sammen med Billy Steinberg og Rick Nowels samt en spansk version af titelnummeret. 


Læs mere om Maria Montell & Band


Arrangør
Musikhuset Aarhus
89 40 40 40
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C