AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Spacelab with Guests ((DK)) - Photo:

Photo:

Spacelab with Guests ((DK))

22:00

140
Nikolaj Hess (p), Anders "AC" Christensen (b), Mikkel Hess (drm)
Guests: Mette Lindberg (voc), Ned Ferm (sax), Rune Olesen (perc)

Kærlighed til smukke melodier og verdensmusikkens skæve og nuancerede traditioner

Man kan tydeligt mærke den lange fælles historie og kærlighed til musik på den nærmest telepatiske kommunikation og fælles forståelse mellem disse tre musikere. De har spillet sammen i ungdomsårene i Vejle og har siden samarbejdet som selvstændig trio og som del af et væld af sammenhænge på den danske og internationale musikscene. 

Et gennemgående fællestræk i den musik, de sammen og hver især laver, er kærligheden til smukke melodier kombineret med verdensmusikkens skæve og nuancerede traditioner.

Det er musik, der kommunikerer, både med publikum og internt i orkesteret. De har en bred vifte af fælles referencer, men har også hver især spændende individuelle retninger i deres musikalske løbebaner.

Trioen har udgivet to anmelderroste plader, The Champ (2009) og Spacelab (2014).

Nikolaj Hess (piano) har udgivet utallige album som bandleder, komponist og producer og kan høres på mere end 100 udgivelser. I 2014 vandt han med 3xHess en DMA for årets Danske Jazzudgivelse med Music for Mum & Dad, mens Spacelab var nomineret i samme kategori.

Anders "AC" Christensen (bas) – kendt som ”ace of base” – er en central sideman på den danske rock- og jazzscene og har blandt andet spillet med The Raveonettes, Paul Motian, Tomasz Stanko, Jacob Bro, Tom Harrel, Joe Lovano, Naja Rosa Koppel, Caroline Henderson, Savage Rose, Sort Sol, Poul Dissing og Ane Trolle.

Mikkel Hess (trommer) er grundlægger af Hessismore og også en produktiv film- og teaterkomponist. Blandt andet stod han for musikken til opsætningen af Det Forsømte Forår som ballet ved Det Kongelige Teater i 2011 og den danske film Når dyrene drømmer af Jonas Arnby i 2014.


Arrangør
Sun Ship
40 55 61 23
Co-Arrangør
Atlas
Billetinfo
Billetten giver også adgang til koncerten med Bagland. Entré 140 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C