AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
30 Years of Jazz – Aarhus Jazz Festivals Jubilæumskoncert ((DK/EE)) - Photo:

Photo:

30 Years of Jazz – Aarhus Jazz Festivals Jubilæumskoncert ((DK/EE))

20:00

100
Karmen Rõivassepp (voc), Gunnar Lautrup (trp), Finn Odderskov and Jens Christian "Chappe" Jensen (sax), Jens Kristian Bang (trb), Hans Jacob Sahlertz (g), Simon Gorm Eskildsen (p), Frederik Hagner (b), Morten Nottelmann (drm)

Aarhus Jazz Festival fylder 30 år – det skal fejres

Festivalen blev startet i 1989 på initiativ af Musikhuset Aarhus samt en række arrangører og spillesteder, blandt andet for at skabe liv i byen i sommermånederne. I begyndelsen var det for en forsøgsperiode på tre år og … nå ja … her er vi så 30 år senere.

Der er løbet mange jazztoner i Aarhus Å siden det første år, hvor nogle af hovednavnene var Stan Getz, George Benson, McCoy Tyner og Arturo Sandoval. Festivalen har igennem årene været ramme om fabelagtige koncerter både med store internationale navne og de mange lokale musikere, der har fyldt scenerne rundt om i byen.

Aarhus Jazz Festival lever stadig i bedste velgående takket være musikere, arrangører, spillesteder og et trofast jazzpublikum. Det skal fejres med manér, og derfor byder vi denne aften på et fantastisk hold af musikere, der vil fortolke jazzmusik med fokus på de seneste 30 år.

Orkesteret ledes af Jens Christian ”Chappe” Jensen, der i mange år spillede saxofon i Klüvers Big Band og nu slår sine folder som professor på Det Jyske Musikkonservatorium og leder af storbandet Blood Sweat Drum + Bass.

Han har til lejligheden samlet et blandet hold af ældre og yngre musikere, der til stadighed er aktive i jazzens tegn og fylder byen med god musik.

Koncerten vil blive krydret med spændende gæstesolister, der først kan afsløres senere. Musikken vil afspejle de meget forskellige markante Aarhus-musikere, som alle er med til at forme repertoiret. Med et aldersspænd på 60 år præsenteres et varieret program i nye arrangementer af blandt andre Jens Christian "Chappe" Jensen.

Vi håber, I har lyst til sammen med os at fejre jazzen og Aarhus Jazz Festival til denne festlige aften i Bispejazz-teltet med musik fra perioden 1989-2018.


Læs mere om 30 Years of Jazz – Aarhus Jazz Festivals Jubilæumskoncert


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
RMF
Billetinfo
Rabatpris 70 kr. for studerende og unge under 25 år.
Billetsalg ved døren fra kl. 19:00.
Koncert med forsalg.
Begrænset antal siddepladser. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C