AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Mindekoncert for Butch Lacy ((DK)) - Photo:

Photo:

Mindekoncert for Butch Lacy ((DK))

14:00

Organized by Anders Ørbæk, Christian Windfeld, and others

Butch Lacy – frigjort, allestedsnærværende, syngende i vinden

Butch Lacy har som pianist, komponist, underviser og filosof hele sit liv inspireret og præget verden omkring sig. I april 2018 gik han bort, men han lever videre i musikken og ånden hos alle dem, der kendte ham.

Butch Lacy blev født i Virginia, USA i 1947. Allerede som 12-årig var han kapelmester og akkompagnerede i en årrække en perlerække af de bedste jazznavne, f.eks. Sarah Vaughan, Chet Baker, Lee Konitz og Putte Wickman .

Han kom til Danmark i 1982 som arrangør og komponist for Danmarks Radios BigBand. Det førte ham videre til Klüvers Big Band, hvor han blandt andet i 2001 komponerede et stort værk, som blev opført ved Aarhus Domkirkes 800 års jubilæum, hvor også Den Jyske Operas Kor medvirkede.

Fra 1994 til 2002 var han docent ved Vestjysk Musikkonservatorium og tog initiativ til The Very Big Band, et orkester bestående af klassiske og rytmiske studerende.

Fra 2002 fortsatte han som timelærer på Det Jyske Musikkonservatorium.

”Butch Lacy favner utrolig bredt. Han kan sine standarder, kender symfonisk musik og har gospel / soul-feeling. Han kan få klaveret til at vokse til en hel symfoni. Han har et cv, der kan tage pusten fra de fleste. Han er en ener.”

Det sagde Jes Halding, formand for Jazzselskabet i Aarhus, i sin tale, hvor han begrundede valget af Butch Lacy som den 35. modtager af Gaffelprisen i februar 2015.

Denne eftermiddag mindes en række forskellige kunstnere Butch Lacy med musik og ord, og alle er velkomne til at deltage.

Program
Lil Lacy
Lone Boyd, Jesper Riis & Nikolai Hess
Thomas Eiler
Saul Zaks
Olga Witte & Jens Balder
Niels Vincentz & Rebecca Ryan Thomsen

Pause (ca. 15.15-15.30)

Anna Oline Frieboe m.fl.
Daniel Sommer
Søren Frieboe
Marius Ungureanu & Jesper Løvdal
Gregory Boyd
Bo Jacobsen

Med forbehold for ændringer. 

 


Læs mere om Mindekoncert for Butch Lacy


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
Lydhør & Hotel Carmel
Billetinfo
Dørene åbnes kl. 13. Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C