AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Guided tour – Aarhus and all that jazz ((DK)) - Photo:

Photo:

Guided tour – Aarhus and all that jazz ((DK))

14:30

80
Carl Ancher Pedersen (guide)

En byvandring med fokus på jazz 

Tag med på en spændende byvandring med fokus på den lokale jazzhistorie, og se en masse af de steder, hvor der spilles jazz her og nu – og hvor der er blevet spillet jazz gennem årene, siden jazzen kom til byen lige efter 1. verdenskrig.

Hør om de store internationale, nationale og lokale navne, der gennem tiden har været med til at gøre Aarhus til en jazzby.

Og hør om Aarhus Jazz Festival, der i år fejrer 30 års fødselsdag: Hvordan det hele startede, hvordan festivalen har udviklet sig gennem årene, og hvad der fortsat gør den til en ganske særlig og årligt tilbagevendende begivenhed.

Undervejs kommer vi forbi en masse legendariske spillesteder, hvoraf nogle er lukket, andre har overlevet, og mange nye er kommet til. Således runder vi cirka 20 af de 37 spillesteder, som med over 340 koncerter er med til at fylde byen med jazz under årets udgave af Aarhus Jazz Festival.

Hør om de forskellige spillesteder, og hør nogle af de mange sjove historier og anekdoter, som altid har kendetegnet det farverige jazzmiljø.

På turen bliver du lidt klogere på jazzens historie i Aarhus, især perioden 1950-1979, som Aarhus Jazz Festival sætter fokus på i år. Ligeledes får du nogle bud på, hvilke af jazzugens koncerter du ikke bør gå glip af, Sidst og ikke mindst får du noget at vide om den spændende og levende by, som jazzen udfolder sig i.

Turen begynder foran Bispejazzteltet på Bispetorvet og slutter – alt efter deltagernes ønsker – samme sted eller ved et andet, nærliggende spillested et par timer senere. Her vil der være mulighed for at skylle de mange ord ned med liflige jazztoner og måske en øl eller et glas vin.

Din guide på turen er Carl Ancher Pedersen, der har et godt kendskab til både jazzen, jazzfestivalen og byen. Ud over at være redaktør på jazzfestivalens program er han til daglig guide for AarhusGuiderne og Aarhus Explorers, som er medarrangør af turen.

Der gennemføres i alt tre af disse byvandringer i jazzugen:

Lørdag 14. Juli kl. 14:30-16:30 – på engelsk
Tirsdag 17. Juli kl. 14:30-16:30 – på dansk
Fredag 20. Juli kl. 14:30-16:30 – på engelsk


Læs mere om Guided tour – Aarhus and all that jazz


Læs mere om Guided tour – Aarhus and all that jazz


Læs mere om Guided tour – Aarhus and all that jazz


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
Aarhus Explorers
Billetinfo
40 kr. for børn under 15 år.
Betaling ved turens start (kontant eller MobilePay).
Ingen forhåndstilmelding – du møder bare op.
NB! Begrænset antal pladser, så kom i god tid.
Hvis du på Aarhus Explorers Facebookside tilkendegiver, at du deltager, er du helt sikker på at komme med på turen. Entré 80 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C