KING of BURLESQUE – Jakob Elvstrøm (DK)


Beskrivelse

KING of BURLESQUE – Jakob Elvstrøm (DK)

Jakob Elvstrøm (a-sax, Roland CR-8000 rytmeboks 1980), Niels Ulbrandt (Hammond B-200)

En rejse af vellyd med et corny twist og et jazzet glimt i øjet

Burlesque er jazzet loungemusik fra en svunden tid, fra USA's farverige natklubber i 1960'erne og fra dengang i 1970'erne, hvor alle samledes omkring kakkelbordet, røg cigaretter, fik drinks, hørte LP-plader og så farve-TV.

KING of BURLESQUE er Jakob Elvstrøm på altsax i selskab med den Hammond-spillende Niels Ulbrandt.

Sammen vil de guide publikum igennem en rejse af vellyd med et corny tvist og et jazzet glimt i øjet.

Få en Gin og Tonic (eller to), læn dig tilbage, og nyd musikken, fra før verden gik af lave.

Repertoiret er nøje udvalgt og indeholder klassiske Burlesque-numre som The Stripper, Night Train og Harlem Nocturne, musikken fra TV som En by i provinsen, De uheldige helte, M.A.S.H. og film som Godfather og The Pink Panther.

Desuden er der en mindre afdeling med vemodig russisk jazz fra 1960'erne, numre som Moscow Nights, Dark Eyes og klassiske russiske folkesange som Kalinka og Volga Boatmen.

Endelig har Jakob Elvstrøm – KING of BURLESQUE – bidraget med egne funky kompositioner.

Jakob Elvstrøm spiller saxofon og er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har udgivet fem cd’er i eget navn og spillede i 1990'erne landet tyndt med sit acidjazzorkester Jakob Elvstrøm Quartet. Senest har han spillet med blandt andre Hammondorganisten Kjeld Lauritsen, guitaristen Uffe Steen og sidste efterår i David Bowie-musicalen Lazarus på Aarhus Teater.

Info

14/07/2020

17:00 - 19:00
Entré Kr. 75
De 75 kr. er for entrébillet til museet.
Selve koncerten er gratis, når entréen er betalt.
Koncerten afholdes på tagterrassen ved godt vejr.
Der kan købes drikkevarer i baren på taget samt spises middag i Orangeriet ved indgangen.
Følg med for mere information på aros.dk samt Facebook.


Koncertsted

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
DK-8000 Aarhus C
(+45) 87 30 66 00

info@aros.dk
www.aros.dk
Vis på Kort

Arrangør

ARoS Aarhus Kunstmuseum
(+45) 8730 6600/ 87306614
www.aros.dk

Media
  • KING of BURLESQUE – Jakob Elvstrøm