13. - 20. juli 2024
Photo:
Orgeltrio med energi, swing og attitude
Balthazars Karaffel er en vaskeægte velsoigneret, svedig, fræk og beskidt orgeltrio med den fantastiske Søren Bech bag tangenterne og fodpedalerne på det sexede Hammondorgel.
Trioen tager afsæt i – og hylder – den stærke tradition for bands med besætningen Hammondorgel, guitar og trommer som f.eks. Lonnie Smith Trio, og er du til at blive åndet i nakken af en vaskeægte Leslie og i øvrigt kan lide jazz med masser af energi, swing og attitude, må du ikke gå glip af denne koncert
Musikerne er:
Søren Bech, der uden tvivl er blandt de bedste i landet på Hammondorglet og er kendt fra blandt andet bandet Organic Picnic.
Den allestedsværende jazzguitarist Morten Haugshøj, der med sin gruppe er aktuel med The Street Doctor – et album, der har høstet suveræne anmeldelser.
Trommeslageren Andreas Skamby, der slår sine folder i utallige sammenhænge, blandt andet i det succesfulde band I Think You’re Awesome og i Live Foyn Friis Band.
Arrangør
Hantwerk
91 25 62 57
Entréen samles ind blandt alle, der opholder sig på Hantwerk – inde og ude.
Der tages imod kontanter eller MobilePay. Entré 35 kr.